Hjælp?

Hverdage 9 - 16

Ring (+45) 86 48 00 11

» Skriv til os

Din indkøbskurv

Alle priser er inkl. moms og det samlede beløb er ekskl. eventuelle leverings- og betalingsomkostninger.

I alt

Gå til kurven

Kurven indeholder:

Et eventyr omsat til virkelighed

Det der i sin tid startede som et rigtigt eventyr med en god idé, naturlige råvarer, en ideologisk tankegang og en initiativrig person – og senere et par kollegaer – er i dag blevet til en moderne virksomhed med 15 ansatte og én ejer. Den gode idé er udviklet, de naturlige råvarer er fortsat det bærende koncept for Urtegaarden, men mange flere spændende produkter er kommet til siden Urtegaarden for næsten 30 år siden så dagens lys. Blandt andet står Urtegaarden i dag stærkt med sin egen kosmetikserie, der forhandles hos Matas, i Stormagasinet Salling og i helsekostbutikker over hele landet. Også udviklingen af private labels koncepter for store og mellemstore virksomheder er blevet en del af Urtegaardens ekspertise og omsætning.

 

Den ideologiske tankegang med at forhandle rene og naturlige råvarer til kosmetik og slikfremstilling er også i dag Urtegaardens ultimative mål og i høj grad omsat til handlekraft.  Vi forsøger gennem forskning og via deltagelse på konferencer i ind og udland at påvirke producenter, lovgivere og leverandører af naturlige råvarer i den rigtige retning. Vi har også blandt vores kunder mange skoler og institutioner, som vi forsøger at guide med materiale til undervisningsbrug, så varedeklarationer kommer på skoleskemaet og brugen af rene og naturlige varer bliver et sundere alternativ.   

 

Vi har de senere år ansat flere veluddannede medarbejdere, der kan holde os opdateret med nye råvarer indenfor naturkosmetik og naturslik, til at varetage dokumentation og kvalitetssikring og til produktudviklingen af vores færdige kosmetikprodukter. På den måde sikrer vi os nogle af de bedste råvarer fra hele verden og en viden om, hvordan de påvirker os og miljøet. Endvidere sikrer vi os, at de produkter vi selv fremstiller er produceret efter samme strenge krav, som dem vi stiller til vores leverandører.

 

Kravene vi stiller til os selv er blevet skærpet i takt med den opbakning vi har fået fra vores kunder specielt gennem de senere år. Det øgede fokus, der er i medierne og i folks bevidsthed om brugen af økologiske og naturlige råvarer, har stor betydning for os. Det afspejles da også med de mange økologiske varer på vores hylder og der kommer hele tiden flere til.

 

Vi har gennem 30 år valgt at bruge vores sunde fornuft og følge vores hjerte, nemlig at anvende så rene varer som overhovedet muligt – at give ren besked – selv når sandheden er kompliceret, og det vil vi fortsætte med. 

  

Er du i tvivl, kan du til enhver tid kontakte os. Vi er 15 medarbejdere på Urtegaarden, der indsamler oplysninger, eksperimenterer, produktudvikler, afholder kurser, skriver bøger og artikler, forarbejder råvarer og ekspederer ordrer. Vi er alle sammen til at snakke med, og du er velkommen. Du finder os under "medarbejdere".

Urtegaarden Aps

Aldershvilevej 1, Vivild

8961 Allingåbro

Danmark

 

Tel.: (+45) 86 48 00 11

Fax: (+45) 86 48 08 08

 

Åbningstider

Man - fre: 09:00 - 16:00

 

CVR/VAT DK 13 71 25 06

 

Danske Bank

Reg.nr: 3627

Kontonr: 9133925

 

IBAN: DK90 3000 0009 133925

SWIFT: DABADKKK

© Copyright 1978-2009 Urtegaarden aps
Urtegaarden.dk er lavet af No Such Company