Opskrift

Aloe vera peelinggél

Mild aloe vera baseret gel til ansigts - og fodpeeling

Mængde: 120 g
Tilberedningstid: 30 min.

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

100 ml aloe vera juice
25 ml glycerin
10 ml fugtkompleks
2 ml carraghentang
0,5 ml* natriumbenzoat
8 g abrikoskernemel
Evt. 2-5 dråber æterisk olie

Redskaber

1 gryde (ikke aluminium)
1 spiralpiskeris
1 dejskraber
1 termometer

Emballage

2 stk. 60 ml krukker
etiketter

Fremstilling

  1. Skold eller afsprit gryde og redskaber
  2. Afmål aloe vera juice, glycerin og fugtkompleks i en gryde
  3. Tilsæt natriumbenzoat
  4. Sigt carraghentang i blandingen - fordel tangen over hele væskens overflade - og pisk kraftigt.
  5. Opvarm til 60  °C uden at røre og tag gryden af varmen
  6. Pisk med et spiralpiskeris til alt carraghentangen er opløst og gelen når stuetemperatur
  7. Tilsæt herefter abrikoskernemel plus eventuelt æterisk olie og omrør
  8. Hæld på emballage

* 1 g natriumbenzoat svarer til 1 ml. Da det er umuligt at afveje 0,5 g på en køkkenvægt afmåles i ml for at undgå overdosering af konserveringsmidlet.