Opskrift

Amaranthcreme

Til sensitiv og skadet hud. Virker lindrende og beroligende på en hud i ubalance.

Mængde: 500 g
Tilberedningstid: ca. 1 time

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

Fedtfase:
9 g VE fedt
9 g lanettevoks
10 ml E-vitamin
10 ml squalane
100 ml abrikoskerneolie ØKO

Vandfase:
263 ml demineraliseret vand
3 g allantoin
50 ml aloe vera juice
25 ml glycerin
18 g MF fedt
3 g natriumbenzoat eller paraben

v. 25 °C:
30 ml amarantholie ØKO

Redskaber

2 gryder (ikke aluminium)
1 vægt
1 termometer
1 måleskesæt
1 dejskraber
1 spiralpiskeris

Emballage

10 krukker á 50 ml

Fremstilling

  1. Skold eller afsprit gryder og redskaber
  2. Afmål demineraliseret vand og allantoin i en gryde. Rør og lad blandingen stå ca. 5 min.
  3. Afvej de øvrige ingredienser til vandfasen i samme gryde
  4. Afmål fedtfasen i en anden gryde
  5. Opvarm begge faser til 75 °C og tag gryderne af varmen
  6. Hæld fedtfasen i vandfasen i en tynd stråle under omrøring
  7. Afkøl til stuetemperatur under omrøring
  8. Tilsæt slutfasen
  9. Hæld på emballage.