Opskrift

Fast læbepomade

Beskyttende og blødgørende læbepomade i "skub op" hylster

Mængde: 50 ml
Tilberedningstid: 30 min.

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

25 g kakaosmør
5 g bivoks
15 g sheasmør
2 dråber E-vitamin
evt. 4-6 dråber æterisk olie
(f.eks. appelsin, bergamot eller citron)

Redskaber

Vægt
Ildfast målebæger 100 ml
Spatel

Emballage

10 læbepomadehylstre

Fremstilling

  1. Smelt forsigtigt kakaosmør, bivoks, sheasmør og E-vitamin i et ildfast målebæger
  2. Tag det af varmen, og lad det under omrøring køle lidt af
  3. Tilsæt evt. appelsinolie eller en anden æterisk olie
  4. Hæld den let afkølede, men stadig flydende læbepomade i hylstrene
  5. Efterfyld hylstrene, når massen er stivnet og der er dannet en fordybning i toppen
  6. Lad hylstrene stå en halv time i køleskab, og rul derefter hylstret et par minutter mellem varme fingre, herved slipper massen indersiden af hylstret
  7. Skru forsigtigt læbepomaden lidt op og ned

OBS! Bægeret gøres nemmest rent med køkkenrulle, mens det stadig er varmt