Opskrift

Hindbær skumfiduser

Lav selv røde skumfiduser med hindbærsmag

Mængde: 250 g
Tilberedningstid: 1 time

Holdbarhed: 14 dage i lufttæt emballage

Råvarer

Gelatineblanding:
50 ml varmt vand 
20 g gelatine
Sukkermasse:
25 ml vand
100 g sukker
120 g druesukker
Æggehvideblanding:
6 g æggehvidepulver
44 ml vand, 30-35 °C *
Øvrigt:
1 ml hindbæraroma
2 ml citronsyre
1 ml rød slikfarve

* kan erstattes af 1 bæger pasteuriseret æggehvide

Redskaber

2 små gryder (ikke aluminium)
1 skål (min. 2 l)
1 lille glasskål
1 grydeske
1 vægt
1 håndmixer
1 termometer (140 °C)
1 dejskraber
1 saks
1 pensel
1 måleske 2 ml
1 bolsjevæv eller bagepapir
Evt. ophælderpose
Evt. udstiksforme

Fremstilling

  1. Placer en glasskål (1-3 dl) i en gryde og fyld gryden op med vand, så 3/4 af skålen er dækket
  2. Tag skålen op og opvarm vandet, under låg, til kogepunktet. Tag gryden af varmen
  3. Gelatineblanding: hæld vandet i glasskålen og drys gelatinen i. Rør forsigtigt, så al gelatinen bliver fugtig. Stil skålen i gryden med varmt vand og lad den stå under låg til den skal bruges
  4. Sukkermasse: koldt vand, sukker og druesukker røres sammen i en gryde til al sukkeret er fugtigt
  5. Varm sukkermassen op på fuldt blus, under omrøring, til det bobler. Kog videre uden at røre til temperaturen er 132 °C. Tag gryden af varmen og lad massen afkøle til 100 °C
  6. Mens sukkermassen køler ned laves æggehvideblanding: pisk æggehvidepulver sammen med varmt vand (30-35 °C) ved lav hastighed til det skummer ca. 10 sek. Tilsæt smag, farve og citronsyre
  7. Når sukkermassen er 100 °C røres gelatineopløsningen i
  8. Tilsæt nu massen til æggehvideskummet, og rør det let sammen med en grydeske.
  9. Pisk skummassen på max. hastighed i 4-5 min. til den er stiv (den er færdig når piskerisene sætter spor) Hæld massen ud på bolsjevæv eller bagepapir. Evt. kom massen i en sprøjtepose og sprøjt den ud stænger
  10. Efter ca. 15 min. pudres massen med druesukker (evt. tilsat en anelse knust citronsyre), vendes og pudres på bagsiden også. Klip eller udstik massen
  11. Stykkerne vendes igen i druesukker, så klippefladerne også pudres