Opskrift

Mascara

Grundbase med mulighed for flere farver

Mængde: 15 hylstre
Tilberedningstid: 45 min.

Holdbarhed: 2 år

Råvarer

Fedtfase:
5 g ricinusolie
4 g jojobaolie
1,5 g (4 ml) carnaubavoks (palmevoks)
1,5 g (3 ml) stearin
2,5 g (6 ml) VE fedt
Vandfase:
171 g demineraliseret vand
11 g glycerin
1,5 g (3 ml) natriumbenzoat
3 g (5 ml) carraghèn tang
5 g (10 ml) MF fedt
3 g (4 ml) hvidt sukker
3. fase:
10 ml tinktur
18 g perlemorspigment

Redskaber

1 målesprøjte 10 ml
1 gummislange 7 cm eller kraftig kanyle
1 træspatel eller dobbeltspatel
1 målebæger 100 ml, ildfast
1 spiralpiskeris
1 dejskraber
1 vægt med 1 grams interval
1 termometer
1 lille skål
1 lille gryde
2 ml måleske

Emballage

15 mascarahylstre

Fremstilling

  1. Vej vand og natriumbenzoat af og opvarm til 75 °C, hvor al natriumbenzoaten er smeltet
  2. Afkøl til stuetemperatur og sigt carraghentangen i. Pisk grundigt og lad blandingen stå til carraghentangen er opløst.
  3. Tilsæt herefter glycerin, MF fedt og sukker og omrør
  4. Vej ingredienserne til fedtfasen af i ildfast målebæg
  5. Opvarm fedtfasen til 85 °C under omrøring og afkøl den til 60 °C inden den blandes med vandfasen
  6. Opvarm vandfasen til 60 °C under omrøring. Vær opmærksom på, at carraghentangen er opløst
  7. Tag det af varmen og hæld hurtigt fedtfasen i en tynd stråle i vandfasen under grundig omrøring med spiralpiskeris.
  8. Fortsæt omrøring indtil massen er afkølet til stuetemperatur
  9. Tilsæt under omrøring tinktur. Grundcremen er nu klar til brug, til ca. 15 stk. mascaraer, (kan gemmes i køleskab til senere brug)
  10. Til hvert mascarahylster anvendes 14 gr. grundcreme og 3 gr. perlemorspigment, som vejes af i en skål og blandes godt med en dejskraber.
  11. Anvend målesprøjte og gummislange/kraftig kanyle til at fylde mascaraen i hylstret. Skil målesprøjten ad og sæt slangen på spidsen af målesprøjten, anvend spatel til at fylde massen i målesprøjten.
  12. Stemplet sættes forsigtigt i sprøjten og massen fyldes i hylster (start fra bunden). Fyld op til massen er ca. 0,5 cm fra åbningen, skru så indsats og låget med børste på.