Opskrift

Morgenfruecreme

Ultralet fugtbevarende og blødgørende ansigtscreme til normal hud

Mængde: 300 g
Tilberedningstid: 1 time

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

Fedtfase:
15 g vegetal
5 g lanettevoks
25 ml mandelolie
50 ml morgenfrueolie
2 ml E-vitamin

Vandfase:
210 ml demineraliseret vand
2 ml paraben*

Slutfase:
20-30 dråber æterisk olie eller duftolie

Redskaber

2 gryder (ikke aluminium)
1 vægt
1 måleskesæt
1 termometer
1 dejskraber
1 spiralpiskeris

Emballage

6 krukker á 50 ml
etiketter

Fremstilling

  1. Skold/afsprit gryderne og alle redskaberne
  2. Fedtfase og vandfase vejes af i hver sin skoldede gryde, og opvarmes til 70 - 75 °C
  3. Tag gryderne af varmen og hæld i en tynd stråle fedtfasen i vandfasen, under omrøring. Rør fra side til side, ikke op og ned, for at undgå at piske luft i cremen
  4. Fortsæt med at røre til cremen er afkølet til stuetemperatur
  5. Tilsæt slutfasen og rør til alt er blandet godt sammen
  6. Hæld cremen på krukker

*konserveringsmidlet paraben kan erstattes med den dobbelte mængde benzylalkohol