Opskrift

Olivensæbe

Mild koldrørt oliven håndsæbe

Mængde: 1 kg
Tilberedningstid: 1 time, modningstid 8 dage

Holdbarhed: 2 år

Råvarer

210 ml olivenolie ØKO
300 g palmeolie
300 g kokosolie, fast ØKO
119 g kaustisk soda
304 ml vand
5 ml sandeltræ, vestindisk
5 ml lavendin ØKO
evt. 2 ml grøn slikfarve

Redskaber

1 vægt
1 gryde
1 stavblender
1 piskeris
1 dejskraber
2 skåle
1 liters form
1 måleske

Emballage

Plastforet form, ca 1 l

Fremstilling

  1. Olivenolie, palmeolie og kokosolie smeltes ved svag varme
  2. Kaustisk soda røres i det kolde vand. OBS! Hæld aldrig vand i kaustisk soda! - det kan sprøjte og klumper sammen. Processen udvikler varme og kraftige dampe, undgå at indånde dampene
  3. Når begge faser er 40 °C hældes oliefasen i en skål og vandfasen røres med et piskeris i oliefasen
  4. Stavblend massen i ca. 1 min. indtil den begynder at tykne og blenderen sætter spor
  5. Tilsæt æterisk olie og rør dem i med piskeriset
  6. Tilsæt evt. grøn slikfarve
  7. Hæld sæbemassen i en form og formen bankes let mod underlaget så luftbobler undgås
  8. Dæk til med plastfolie og pak formen ind i håndklæder, forsæbningen går hurtigere når sæbemassen holdes varm
  9. Lad det stå til næste dag. Sæt evt. sæben i fryseren et par timer, hvorefter sæben er lettere at få ud af formen
  10. Sæben skæres i skiver og modner færdig i et varmt rum
  11. Sæben er klar til brug efter 8 dage. Ph-værdien skal være ca. 8