Opskrift

Rensecreme

Mild rensecreme til normal og tør hud

Mængde: 500 ml
Tilberedningstid: 1 time

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

Vandfase:
300 ml demineraliseret vand
50 ml glycerin
19 g MF fedt
3 ml natriumbenzoat

Fedtfase:
100 ml ricinusolie
9 g VE fedt
5 g lanettevoks

Redskaber

2 gryder (ikke aluminium)
1 termometer
1 dejskraber
1 spiralpiskeris
1 vægt
1 ophælderpose
evt. stavblender

Emballage

10 stk. 50 ml cremekrukker eller
5 stk. 100 ml cremekrukker
etiketter

Fremstilling

  1. Hæld fedtfase og vandfase i hver sin skoldede gryde
  2. Opvarm begge gryder til 75 °C hvor alle ingredienser er smeltet
  3. Tag gryderne af varmen, og hæld i en tynd stråle fedtfasen i vandfasen under kraftig omrøring med spiralpiskeris (rør fra side til side, ikke op og ned, for at undgå at piske luft i cremen)
  4. Fortsæt omrøringen til cremen er afkølet til ca. 25 °C
  5. Rensecremen vil blive mere glat, hvis den blendes i ca. 5 min. Blendes nemmest i et højt, smalt bæger
  6. Hæld cremen på krukker