Opskrift

Selvbrunerlotion

Naturlig selvbruner, der giver huden en flot brun farve på et par timer. Til alle hudtyper.

Mængde: 500 ml
Tilberedningstid: ca. 1 time

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

Fedtfase:
8 g VE fedt
4 g lanettevoks
50 ml abrikoskerneolie
5 ml E-vitamin

Vandfase:
10 g MF fedt
350 ml demineraliseret vand
25 ml glycerin
4 ml* natriumbenzoat eller
4 ml paraben

Slutfasen (stuetemperatur):
50 g selvbruner
ca. 4 ml citronsyreopløsning

Flg. kan evt. tilsættes:
5 ml fugtkompleks
ca. 30 dråber æterisk olie eller duftolie

Redskaber

2 gryder (ikke aluminium)
piskeris
dejskraber
termometer
vægt
evt. måleskesæt
indikatorpapir
evt. stavblender

Emballage

2 stk. 250 ml flaske
eller 5 stk. 100 ml flaske

Fremstilling

  1. Afvej fedtfasen og vandfasen i hver sin skoldede gryde og opvarm til 75 °C
  2. Tag gryderne af varmen og hæld i en tynd stråle fedtfasen i vandfasen under omrøring med spiralpiskeris (rør fra side til side, ikke op og ned - for at undgå at piske luft i lotionen)
  3. Afkøl lotionen til stuetemperatur under jævnlig omrøring
  4. Tilsæt slutfasen og rør til alt er godt blandet. Selvbruneren opløses lettest hvis den sigtes i (lotionen kan evt. stavblendes umiddelbart før den hældes på flasker)
  5. Justér med citronsyreopløsning til pH = 5 vha. indikatorpapir, og hæld straks lotionen på flasker

* 4 ml svarer til 4 g, men for at doseringen bliver mest præcis afmåles i ml