Festlige flødeboller

 

Flødeboller er næsten altid et hit, både blandt børn og voksne. Klassikeren med vaniljeskum smager super godt, men skal det være ekstra festligt, kan vi varmt anbefale nye smagsvarianter og farvestrålende pynt - og det er sjovt at lave dem selv.

Vi har allerede afprøvet en del smagsvarianter, men vi vil særligt fremhæve de friske med citrusskum, sammensat af citron-, appelsin- og grapeolie, de frugtede med solbærskum og "after-eight" udgaven med pebermynteskum.

Vi har naturligvis også klassiske vaffel flødebollebunde.

 

Frit chokoladevalg 

Om flødebollerne skal overtrækkes med økologisk mørk-, hvid- eller mælkechokolade er en smagssag...et lille fif er at tilsætte et par dråber æterisk olie til chokoladen under smeltningen, enten for at skabe kontrast til skummets smag eller for at understøtte den.

Prikken over i'et - pynten

Sidst men ikke mindst kan flødebollerne pyntes på mange festlige måder. Pynt, som kokosmel og hakkede mandler/nødder kommes på, inden chokoladen størkner - og du kan farve både kokosmel og nødder i alverdens farver med vores konditorfarver, der er baseret på naturens farvestoffer. Du kan også drysse pulverslikfarve på flødebollerne inden chokoladen størkner eller du kan male fødebollerne med vores skinnende pulverslikfarver, f.eks. vinrød, guld, kobber eller på flødebollerne når chokoladen er størknet.