Æteriske olier

Information om æteriske olier

Æteriske olier anvendes i vid udstrækning i kosmetik, fødevarer, aromaterapi og farmaceutiske produkter pga. deres smag, duft og egenskaber.
Olierne findes i planteceller eller -kirtler, enten på oversiden af planten eller i plantevævet. Afhængigt af hvilken olie, der er tale om, udvindes den af blomster, blade, bær, harpiks, kogler, ved, rhizomer, frugter, skal eller andre plantedele. Citronolie udvindes eksempelvis af skal, basilikumolie af blade, granolie af nåle og ingefærolie af rhizomer. Typisk er det en bestemt plantedel i en given plante, der indeholder æterisk olie, men der er undtagelser som f.eks. pomeranstræet. Herfra udvindes 3 forskellige olier, Pomeransolie fra frugten, petitgrainolie fra ved/blade og Neroliolie fra blomsterne.
Det samlede indhold af æterisk olie i en plante ligger typisk på 1-2%, men kan også være meget lavere. I rose og jasmin er indholdet eksempelvis helt nede på 0,05%.

Kompleks sammensætning

Æteriske olier er flygtige olier, der ved kontakt med luft bliver luftformige, det vil sige de fordamper. Olierne er flygtige på grund af deres kemiske sammensætning, der er meget kompleks. Den kemiske sammensætning er bestemmende for oliens fysiske og kemiske egenskaber og ofte er der mere end 100 forskellige organiske indholdsstoffer i en enkelt olie. De mest almindelige grupper af stoffer i æteriske olier er beskrevet nedenfor.

Terpener
Terpener findes i stort set alle planter og bl.a. er terpenerne med til at give gulerødder deres karakteristiske smag og duft. Terpener er primært opbygget af enheden "isopren", der er et forgrenet kulbrinte-molekyle. Der findes mange forskellige opbygninger. De mindste kaldes monoterpener og de findes i store mængder i bl.a. citrusolier, som grapeolie og citronolie.
Terpenerne virker antiseptiske, stimulerende og antiinflammatoriske. Et eksempel er azulen (chamazulene), der findes i kamille blåolie eller farnesol, der bl.a. findes i cedertræolie og palmarosaolie.

Alkoholer
Linalool, der findes i de fleste æteriske olier er en alkohol ligesom citronellol, der udgør mere end en ¼ af geraniumolie. Alkoholer har gode antiseptiske egenskaber og en del har også gode inflammationshæmmende egenskaber, eksempelvis bisabolol, der findes i kamille.

Estere
Estere, der dannes ved reaktion mellem alkohol og syre, giver typisk duft til de æteriske olier og er med til at give olierne deres aromaterapeutiske effekt. Nogle estere har svampehæmmende effekt.

Aldehyder
Aldehyderne virker desinficerende og antiinflammatoriske. Derudover er de med til at give bl.a. lemongræsolie og citronelleolie deres karakterisketiske citrusduft og opfriskende virkning.

Ketoner
Ketoner er en blandet gruppe når det kommer til egenskaber. Nogle ketoner , som thujon (findes i thujaolie) er toksiske, hvorimod andre virker regenererende, cellefornyende og reducerer gammelt ar væv og derfor er meget anvendelige i hudpleje.

Fenoler
Fenolerne er formodentlig de plantestoffer der har størst antiseptisk effekt. Thymol og carvacrol, der bl.a. findes i timianolie, er eksempler på fenoler.

Laktoner og kumariner
Laktoner besidder især slimløsende egenskaber og har ikke stor betydning i kosmetisk henseende.
Nogle kumariner, som bergapten, er UV sensitive og olier med et højt indhold af denne form for kumariner er fotosensibiliserende. At en olieer fotosensibiliserende betyder, at den gør huden mere sensitiv for solens UV-stråler. Fotosensibiliserende olier, som limeolie, bergamotolie, citronolie, grapeolie og pomeransolie, bør ikke anvendes i forbindelse med solbadning.

Selvom de æteriske olier er 100% naturlige stoffer så er de på grund af deres komplekse kemiske sammensætning rent lovgivningsmæssigt klassificeret som farlige stoffer hvis de markedsføres til kosmetik og skal derfor følge lovgivningen på dette område. Det betyder bl.a., at de skal mærkes med faresymboler.

Læs mere om faremærkning her

Fremstilling af æteriske olier

Æteriske olier udvindes af planterne ved hjælp af flere forskellige udvindingsmetoder:

• Presning
• Destillering
• Ekstraktion

Hvilken metode der anvendes afhænger af, hvilken olie der skal udvindes. Presning egner sig bedst til citrusfrugter. Destillering er anvendelig til alle former for plantematerialer, men er bedst egnet til olier der findes i blade, blomster, kviste, grene og harpiks. Ekstraktion anvendes typisk til at udvinde æteriske olier fra plantemateriale, der ikke indeholder særlig store mængder olie, eksempelvis jasmin og rose.

Presning
Presning kan foregå på flere måder. Urtegaardens pressede æteriske olier fremstilles ved Écuelle à piquer koldpresning. Metoden består kort sagt i, at skallen køres hen over nogle ruller, hvor der sidder små pigge, der stikker hul i skallen og olien, der findes i små kirtler i skallen, løber ud og opsamles. Efter opsamling filtreres olien, men det opleves ofte at der i æteriske olier fremstillet ved koldpresning er "flager" i olien. Flagerne er voks og andre planterester som ikke kan fjernes helt ved filtreringen og er et udtryk for den skånsomme fremstilling.

Destillering
Destillering er den mest almindelige metode til udvinding af æteriske olier og kan foregå på mange måder. I korte træk går destillering ud på, at der i et lukket system sendes vanddamp gennem plantematerialet. Varmen fra dampen frigør den æteriske olie fra plantematerialet og den føres herefter med dampen over i et nedkølingssystem, hvor dampen kondenseres og efterfølgende adskilles i vand (hydrolat) og æterisk olie (se figur 1).

Figur 1 viser princippet for udvinding af æterisk olie vedi vanddamdestillation.
Figur 1. Princippet i udvinding af æterisk olie ved vanddampdestillation

Ekstraktion
Æteriske olier kan også udvindes ved ekstraktion. Det bruges, som tidligere nævnt, ved planter hvor mængden af æterisk olie er forsvindende lille. Ekstraktionen kan ske ved hjælp af fedtstoffer (enfleurance) eller opløsningsmidler som alkohol, methanol og hexan. 
Ekstraktion af æteriske olier er noget mere omfattende end presning og destillation med flere trin på vejen fra plante til olie.Resultatet af en ekstraktion kaldes absoluer.
Super kritisk CO2 ekstraktion kan også anvendes til udvinding af æteriske olier. Metoden udnytter at C02 under højt tryk bliver "flydende" og derved kan trække olierne ud af plantematerialet. Når trykket fjernes bliver CO2 til gas igen og man står tilbage med den æteriske olie. Olier udvundet på denne måde kaldes CO2 ekstrakter.

Anvendelse i hudpleje

Udnyt citron tea treolies antiseptiske og rensende virkning til den urene hud, orangeblomstoliens cellefornyende og elasticitetsøgende effekt til den moden hud og mærk hvordan rosmarinolies evne til at stimulere blodcirkulationen gavner den tørre hud.

Eller bland en opfriskende blanding med citron, appelsin og eucalyptus.....

Mulighederne er næste uendelige - Men husk æteriske olier må aldrig anvendes ufortyndet på huden, men skal blandes med en base som en creme/lotion eller en olie eller sæbe.

Hvilken olie skal til hvad

Forskellige hudtyper stiller forskellige krav til pleje og ved at vælge de rigtige æteriske olier til din kosmetik kan du optimere plejen af netop din hud. Herunder giver vi dig lidt inspiration til hvilken olie du skal vælge.

 

Hudtype Behov Velegnede olier
Uren Desinficerende, rensende, lindrende

TeaTree, Lemongræs, Petitgrain, Cedertæ, Grape

Fedtet Rensende, sammentrækkende, talgregulerende

Appelsin, Cedertræ, Enebær, Lime, Patchouli

Normal Ingen specielle Kan i princippet anvende alle olier
Tør Øget blodcirkulation, blødgørende

Vetiver, Rosmarin

Sensitiv Beroligende, lindrende

Romersk kamille, Lavendel, Lavendin

Moden Regenererende, cellefornyende, elasticitetsøgende

Olibanum, Patchouli, Rosentræ, Orangeblomst, Sandeltræ (mysore), Lavendin



1. juli 2008 / Vibeke Estrup, Urtegaarden