Natriumbenzoat

 

Ren besked om natriumbenzoat

Natriumbenzoat er et konserveringsmiddel, der bruges til at konservere kosmetik og fødevarer. I fødevarer har det E-nummer 211 og i INCI-deklarationen på kosmetik benævnes det Sodium Benzoate.

Det er et natriumsalt af benzoesyre, der findes naturligt i bl.a. tyttebær, tranebær og benzoeharpiks. Det fremstilles naturidentisk og hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe og visse bakterier.

Natriumbenzoat kan give anledning til allergi, hvis man i forvejen er disponeret for allergi. Symptomerne er nældefeberlignede med røde, ofte hævede, udslæt og kløe.

Er du i tvivl om du er allergisk overfor natriumbenzoat anbefaler vi at du laver en allergitest inden du bruger produkter konserveret med natriumbenzoat.

Læs mere om allergitest her: Allergitests

Behovet for at konservere vandholdige kosmetiske produkter er ikke til at komme uden om og vi arbejder med at finde en løsning for de mange, der har problemer med allergi. For de af vore kunder der oplever allergi med natriumbenzoat tilbyder vi paraben.


Urtegaarden
December 2008