Parabener

Parabener er en fællesbetegnelse for en lang række konserverende stoffer, der alle fremstilles på basis af benzoesyre. Benzoesyre findes naturligt i bl.a. tyttebær, tranebær og benzoeharpiks.

Parabener er forskellige i deres kemiske opbygning. Populært sagt består parabener af en ring og en kæde. Kæden er en alkylkæde og længden af kæden er det, der adskiller de enkelte parabener fra hinanden og det er derfor vigtigt at skelne mellem parabenerne og ikke skære alle over en kam. De har nemlig ikke samme virkning - hverken som konserveringsmiddel eller i øvrigt.

Fordi parabenerne er så forskellige i deres virkning er det muligt, at sammensætte bredt dækkende konserveringsmidler, der kun indeholder små mængder af de enkelte parabener, hvilket gør allergirisikoen minimal. Samtidigt er parabenerne meget hudvenlige.

Nogle af parabenerne er under mistanke for at have hormonforstyrrende effekt bl.a. fordi gærcelleforsøg har vist østrogenlignede effekter - dog væsentlig lavere effekt end det naturlige kønshormon, 17 β østradiol, idet deres opbygning minder om det naturlige østradiol. Jo flere kulstofatommer, der er i alkylkæden jo mere minder opbygningen om det naturlige østradiol. Af de mest anvendte parabener i kosmetik har isoproyl, isobutyl og butylparaben de længste alkylkæder.

Urtegaardens parabenblanding indeholder methyl- og ethylparaben. Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre af EUs videnskabelige komite for forbrugerprodukter og er IKKE under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Behovet for at konservere vandholdige kosmetiske produkter er ikke til at komme uden om - uden konservering dannes der bakterier, gær og svimmelsvampe, som udover at forkorte produktets holdbarhed kan være sundhedsskadelige.

13. november 2013 / Vibeke Estrup, Urtegaarden