Om Urtegaarden

Urtegaarden blev startet i 1978 af Sumo Lotus, en ung iværksætter med stor interesse for naturens råvarer. Efter at have fået børn undersøgte Sumo Lotus, hvad det egentlig var hun smurte sine børns, og egen hud, ind i. Det blev startskuddet til at prøve at lave et sundere og naturligt alternativ til de produkter hun og hendes familie brugte.

Første produkt var en babysalve og kort efter den fulgte flere typer af produkter, som fik interessen til at stige yderligere. Sumo Lotus begyndte derfor at afholde kurser, hvor hun, i første omgang, lærte familie og venner, hvordan man lavede produkterne. Interessen for kurserne greb om sig og i takt med at flere og flere lærte at lave deres egne produkter blev der skabt en efterspørgsel for råvarerne, som det på det tidspunkt ikke var nemme at få fat i, i Danmark. Den mulighed greb Sumo, og idé blev til virkelighed ved oprettelsen af Urtegaarden indkøbscentral.

Sumo Lotus havde privat stor interesse for aromaterapi - en alternativ behandlingsform, som bruger naturligt forekommende æteriske olier udvundet af planter. De æteriske olier kunne bruges i hudplejeprodukterne og da mange af de æteriske olier også var spiselige, f.eks. pebermynte og citrusolierne, så Sumo en mulighed for at udvide indkøbscentralen til også at omfatte salg af naturlige råvarer til fremstilling af slik og afholdelse af kurser i at fremstille slik - og på den måde binde forretningsområderne sammen via en varegruppe.

Sumo Lotus fik to partnere i projektet, Gitte Busck (fra 1985) og Mette Fischer (fra 1986). Sumo ønskede at stoppe i 2005, hvorefter Mette Fischer og Gitte Busck drev virksomheden sammen indtil 2007, hvor Gitte Busck blev eneejer. Gitte Busck solgte Urtegaarden til Vibeke Estrup, der har været ansat som produktspecialist siden 2007, pr. 1. april 2016. 

I dag er Urtegaarden et velkendt brand og det er stadigvæk de tre samme overordnede forretnings-områder, der er kernen i Urtegaarden: Lav selv kosmetik, lav selv søde sager og færdigproducerede hud- og hårplejeprodukter, herunder private label.

Idegrundlag

Rene varer - At give kunden mulighed for at fremstille kosmetik og søde sager af høj kvalitet hjemme i køkkenet med naturlige og rene råvarer ud fra opskrifter gjort tilgængelige på www.urtegaarden.dk
Ren besked - At give kunden mulighed for at skabe, eller købe, individuelt tilpassede produkter, herunder at træffe tilvalg og fravalg, baseret på troværdig og tilbundsgående information om råvarer og emballage.

Vision

Urtegaarden skal:
- være ledende i Norden på salg og anvendelse af rene, naturlige kvalitetsråvarer til kosmetik og søde sager, udvalgt efter branchens skrappeste kriterier, og økologisk hvor muligt.
- være den i Danmark, der henvises til / rettes henvendelse til, når der ønskes troværdig information, eller udtalelser om, alle aspekter indenfor kosmetik og slik med naturlige råvarer.