Sol og solbeskyttelse

Oplysninger om sol og solbeskyttelse

Solens lys består af forskellige stråler med forskellig virkning
Det lys, vi kan se, er kun en lille del af det lys, solen udsender.
Infrarødt lys, der giver varme, kan vi mærke, men ikke se, da det har en længere bølgelængde end rødt synligt lys.
Ultraviolet lys har kortere bølgelængde end det synlige lys.
Jo kortere bølgelængde, jo mere energi indeholder lyset, derfor skader UV-B strålerne fra solen mere end UV-A strålerne.

Atmosfæren (bl.a. ozonlaget) filtrerer og svækker strålingen før den rammer jordoverfladen. Jo mere atmosfære, der er mellem os og solen, jo bedre er vi beskyttet.
Strålingen øges med 5% for hver 300 meter, vi befinder os  over havets overflade, derfor er sollys på højfjeldet så kraftig.
Om morgenen og om aftenen rammer sollyset os "på skrå", og passerer derfor et tykkere lag atmosfære end midt på dagen, hvor sollyset kommer direkte oppefra.
Var jorden ikke omgivet af atmosfæren (luftarter og gasser), ville den ligge helt åben for den ultraviolette stråling, og alt liv ville hurtigt uddø.

Sådan gavner solen
Solens lys danner grundlag for alt liv på jorden, og det har mange gavnlige virkninger: Det kan neutralisere forhøjet blodtryk, nedsætte blodets indhold af kolesterol, lindre astma og gigt samt bedre eksemer.
Vi danner også D-vitamin ud fra sollys, og bliver iøvrigt mindre stressede og i bedre humør af sollys.

Sådan skader solen
For meget sollys kan på kortere sigt give solskoldning: Strålerne trænger dybt ind i de levende celler, og der sker væskeudsivning fra de små blodkar, hvorved huden bliver rød, hævet og øm.
På længere sigt kan der ske varige skader: Huden fortykkes, mister sin elasticitet og ældes før tiden. Immunsystemet svækkes, frie radikaler kan dannes og ødelægge cellernes genetiske kode, resultatet af dette kan være kræft.

Ultraviolet lys deles op i UV-A, UV-B og UV-C stråling
Det kraftige UV-C lys standses heldigvis af atmosfæren, så intet når ned til jorden. Hvis der forsvinder mere af ozonlaget, er der dog ingen der ved, hvad der så vil ske.
UV-B lyset er det, der giver flest solskoldninger og hudskader på både kortere og længere sigt.
En del af solbruningen skyldes, at UV-B strålerne trænger ned i huden og får nogle specialceller (melanocytter) til at producere flere pigmentkorn (ufarvet melanin).
UV-A strålerne afslutter processen ved at omdanne melaninet til farvet melanin, der gir den brune farve, der er i stand til at beskytte mod sollys. Huden er efter 30 dages soltræning i stand til at absorbere og reflektere 90% af strålingen.
UV-A stråler anses for at være de mindst farlige, og det er derfor, det er dem, der anvendes i solarier.  
Både UV-A og UV-B-stråler kan dog give fortykket hud og hudkræft.

Direkte og indirekte stråling
Når solens stråler rammer sand, sne eller havoverflade, reflekteres de og øger dermed strålingen. Det er derfor også muligt at blive solskoldet under en parasol.

Solbeskyttelsesfaktor
SolBeskyttelsesFaktor (SBF eller bare Faktor) på et solprodukt angives med tal fra 2 - 20. Faktor 20 kaldes også "solblokker". Man kan godt fremstille produkter med højere faktortal, men i praksis har det ingen betydning.
Faktortallet angiver, hvor længe det er muligt at være i solen med produktet (rigtigt anvendt) i forhold til at være ubeskyttet.
Hvis man f.eks. kan være 1 time i solen før en vis bruning er opnået, vil man med et solprodukt med faktor 5 kunne være 5 timer i solen med samme virkning.

Solbeskyttelse kan være flere ting
1. Fysisk beskyttelse
Stoffer, der kan absorbere eller reflektere strålerne, f.eks. tætvævet tøj eller mineraler som zinkoxid eller titandioxid.
2. Kemisk beskyttelse
Flere af de kemiske solfiltre anses for at kunne være hormonforstyrrende, bl.a. et af de hyppigst brugte, nemlig 4-MBC (4-methylbenzylidene Camphor). Derfor anbefaler Sundheds- og Miljøstyrelsen, at man kun anvender fysiske solfiltre.

Titandioxid & Urtegaardens tiosol
Titandioxid er et naturmineral (grundstoffet titan i forbindelse med ilt= TiO2). Tiosol er specialbehandlet, finkornet titandioxid.
Titandioxid har længe været anvendt som en effektiv beskyttelse mod UV-A, UV-B samt en del UV-C stråling, men problemet har været, at huden fik en blålighvid farve.
Med Tiosol er dette problem løst, fordi titandioxiden er specielt  finkornet og kornene af en sådan form, at det synlige lys netop kan passere (midlet kan næsten ikke ses på huden), mens det ultraviolette lys standses (absorberes og reflekteres).
Tiosol kan nemt blandes direkte med vegetabilsk olie til en sololie. 
Tiosol beskytter mod både UV-A og UV-B stråling.

Er sololie fedt på en stegepande?
Det kommer helt an på, hvilke olier og fedtstoffer, der er anvendt.
Hvis et solbeskyttelsesmiddel indeholder mineralske fedtstoffer (paraffin, paraffinolie, vaseline, vaselinolie) virker de som fedt på en stegepande, da disse fedtstoffer ikke optages af huden, men kun ligger ovenpå.
Bruger man i stedet naturlige, vegetabilske olier, optages de derimod i løbet af få minutter helt af huden.

Om solbriller
Når vi er i solen kniber vi  automatisk øjnene sammen og gør pupillerne mindre for at slippe så lidt lys som muligt ind i øjet. 
Dårlige solbriller skærmer kun mod det synlige lys, hvilket bevirker, at øjnene i god tro er vidtåbne og modtager al den skadelige stråling, hvilket på længere sigt kan føre til fortykket hornhinde, sløret syn og i de værste tilfælde stær.
Solbriller skal derfor altid kunne beskytte mod både UV-A og UV-B stråling.