Veg. olier i kosmetik

 

Vegetabilske olier i kosmetik

Vegetabilske olier er den mest naturlige form for næring, du kan anvende til din hud. Både den olie vi spiser, og den vi smører os i gavner huden. Urtegaardens vegetabilske olier er med to undtagelser (jojobaolie og ricinusolie) i levnedsmiddelkvalitet og kan spises. De er koldpressede, de fleste er økologiske og kvaliteten er ganske enkelt i top. De er derfor ideelle som velsmagende dressinger til sunde salater, i kropsolier med et par dråber æterisk olie og i kosmetikprodukter som cremer og lotions.

 

Essentielle fedtsyrer

Huden skal have næring for at forblive elastisk og velfungerende. Det vil sige masser af fugt og essentielle fedtsyrer. Essentielle fedtsyrer er fedtsyrer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres. Essentielle fedtsyrer er Omega-3 fedtsyren Alfa-Linolensyre og Omega-6 fedtsyren Linolsyre. De tørre vegetabilske olier indeholder flest essentielle fedtsyrer, som huden har brug for til at danne nye celler. Eksempelvis er Urtegaardens økologiske hampeolie rig på essentielle fedtsyrer. Hampeolie og andre tørre olier som tidselolie absorberes hurtigt af huden. De er ideelle for den lidt fedtede hudtype, som har behov for næring, men som ikke skal fedte yderligere.

 

Er din hud tør, har den sandsynligvis brug for en lidt federe olie. Jo federe en vegetabilsk olie er, jo længere forbliver den som et beskyttende lag på huden. Den optimale løsning kan ofte være at blande en tør olie, der indeholder mange essentielle fedtsyrer med en lidt federe olie, som giver mere fedtstof til huden og samtidig beskytter huden bedre, fordi den ikke trænger så hurtigt ind.

 

De koldpressede vegetabilske olier er højt skattede i naturkosmetikken. De har hver især deres værdifulde egenskaber, som kan udnyttes optimalt ved at bruge flere samtidig. Denne teknik bruges i mange opskrifter for at opnå flere fordele samtidig. 

 

Se oversigt over de vegetabilske oliers fedtsyresammensætning