Abrikosfrugtflæsk
Opskrift på frugtflæsk der smager af abrikos (også kendt som
orange juleflæsk). Vores abrikosaroma er baseret på naturidentiske
stoffer og indeholder ingen kunstige aromastoffer.
Tilberedningstid 1,5 time
Holdbarhed 1 måned i lufttæt emballage
Mængde Ca. 500 g
Råvarer
1,5 g citronsyre (2 ml)
150 ml vand
255 g sukker
13 g citruspektin
150 g druesukker
1,5 ml abrikosaroma
2 ml orange slikfarve
Redskaber
1 gryde (ikke aluminium)
1 vægt
2 kopper
1 måleske 2 ml
1 sprøjte
1 piskeris
1 dejskraber
1 bolsjevæv eller bagepapir
1 lille bradepande (20x30 cm)
1 kniv eller saks
Fremstillingsvejledning
- I en kop fremstilles en citronsyreopløsning af 1 spsk. varmt
vand og 1,5 g (=2 ml) citronsyre
- 150 ml vand varmes op til det er lunkent
- 13 g citruspektin og 25 g sukker blandes i en kop og drysses
derefter i det lunkne vand under piskning. Bring gryden i kog og
lad det småboble i 2 min. under omrøring til pektinen er
opløst
- 230 g sukker tilsættes lidt ad gangen, så temperaturen ikke
falder for meget
- 150 g druesukker tilsættes på samme måde
- Lad blandingen småboble i 10-15 min. under omrøring
- Tilsæt derefter citronsyreopløsningen, under omrøring og tag
gryden af varmen
- Lad massen køle lidt af, skum evt. så overfladen bliver helt
blank
- Tilsæt smag og farve og hæld massen op i
bradepanden foret med bolsjevæv eller bagepapir
- Når frugtflæsket er stivnet kan det pudres med druesukker eller
sukker
- Efter ½ times tørring skæres eller klippes frugtflæsket i tern
og vendes igen i sukker eller druesukker, også på
klippefladerne
- Opbevar frugtflæsket i en dåse med madpapir mellem lagene
Tip: Drys med sukker iblandet lidt citronsyre for at give dem et
syrligt pift
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK