Bailybolsjer

Opskrift på bolsjer med baileysmag.

Tilberedningstid 30-45 min.

Holdbarhed 3-4 mdr. i lufttæt emballage
Mængde 550 g

Råvarer
1 dl vand
450 g sukker
125 g druesukker
1½ ml brun slikfarve
7 ml bailyaroma

Redskaber
1 lille gryde med låg (ikke aluminium)
1 vægt
1 deciliter mål
1 termometer (200°C)
1 håndklæde
1 bageplade (evt. 2 ved flere portioner)
1 bolsjevæv
1 pensel
2 plastskrabere
1 stempelsprøjte
1 saks pr. bolsjeklipper

Emballage
Plastposer eller anden lufttæt emballage

Fremstillingsvejledning

  1. Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Smør bolsjevævet med ganske lidt olie på begge sider og læg det på bagepladen. Smør plastskrabere og sakse med en smule olie.
  2. Kom vand, sukker og druesukker i gryden og sæt den på fuld varme med låg.
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og termometeret sættes i gryden.
  4. Kog op til nøjagtigt 162°C og hæld massen ud på bolsjevævet.
  5. Vent et ½ min. og tilsæt farven. Ælt med plastskraberne fra side til side, så farven fordeles og massen flyttes rundt på bolsjevævet.
  6. Når massen er lidt fastere, tilsættes smagsstoffet. Ælt videre til massen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne.
  7. Saml massen i en klump og træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer eller formes til slikkepinde. Lad ikke bolsjerne røre hinanden.
  8. Bolsjerne pakkes lufttæt når de er let afkølet. Klistrer mindst hvis de lægges i køleskab straks de er pakket

Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk

Relaterede varer

  • Brun slikfarve 10 ml

    Brun slikfarve

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 19,00
    DKK 38,00
    DKK 84,00
  • Baily aroma 10 ml

    Bailyaroma

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 29,00
    DKK 58,00
    DKK 116,00
  • Druesukker 250 g

    Druesukker

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 18,00
    DKK 22,00
    DKK 88,00
    DKK 704,00

Kommentér eller stil et spørgsmål