Der er ingen varer i kurven
Bananskumfiduser
a la skumbananer
Tilberedningstid 1 time
Holdbarhed 14 dage i lufttæt emballage
Mængde 250 g
Råvarer
75 ml vand
100 g sukker
120 g druesukker
25 g gelatine
2 ml citronsyre
1½ æggehvide eller
1 bæger pasteuriseret æggehvide
2 ml bananaroma
1 ml gul slikfarve
Redskaber
2 små gryder (ikke aluminium)
1 skål (min. 2 l)
1 lille glasskål
1 grydeske
1 vægt
1 håndmixer
1 termometer (140 °C)
1 dejskraber
1 pensel
1 pensel
1 måleske 2 ml
1 teflonvæv eller bagepapir
Evt. ophælderpose
Fremstillingsvejledning
- Opvarm 50 ml vand til kogepunktet og hæld det op i en skål
- Drys 25 g gelatine heri under omrøring
- Sæt skålen med gelatineopløsningen op i varmt vandbad og læg låg på gryden så opløsningen holder sig varm og flydende til den skal bruges
- 25 ml vand, 100 g sukker og 120 g druesukker røres sammen i en gryde til al sukkeret er fugtigt
- Varm sukkermassen op, på fuldt blus til det bobler. Rør imens.
- Kog videre uden at røre til sukkermassen er 132 oC, tag gryden af varmen og lad massen afkøle til 100 oC.
- Mens sukkermassen køler ned piskes æggehviderne let, farve, smag og citronsyre tilsættes
- Når sukkermassen er på 100 oC røres den varme gelatineopløsning i sukkermassen
- Bland sukkermassen i de piskede æggehvider med grydeske
- Nu piskes massen luftig med elpisker i 4-5 min. til den bliver stiv (den er færdig når der sættes spor)
- Massen hældes ud på let smurt teflonvæv eller bagepapir og pudres efter ca. 15 min med druesukker (evt. tilsat en anelse knust citronsyre), vendes og pudres på bagsiden også.
- Nu kan massen klippes eller skæres i tern med en skarp kniv.
- Stykkerne vendes igen i druesukker, så klippefladerne også pudres.
- I stedet for at pudre med druesukker kan skumfiduserne overtrækkes med chokolade.
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk




