Chokoladefrøer
Opskrift på chokoladefrøer med pebermyntefyld.
Tilberedningstid Ca. 1 time
Holdbarhed 1 uge, mørkt og køligt
Mængde 27 stk
Råvarer
Fyld:
200 g fondantpulver
30 ml vand
1 ml pebermynteolie
Skal:
400 g mørk chokolade
Redskaber
1 gryde (ikke aluminium)
1 skål, skal slutte tæt til gryden
1 decilitermål
3 frøforme
1 pensel
1 grydeske
1 ophælderpose
1 termometer (80 °C)
Fremstillingsvejledning
- Skyl frøformene i lunkent vand og tør dem grundigt med vat
- Smelt chokoladen over vandbad ved at placere skålen med
chokolade i gryden med vand, som opvarmes langsomt og under
omrøring til 55 °C. Vandet i gryden må ikke røre bunden af
skålen.
- Afkøl chokoladen til 29 °C- 30 °C for derefter at opvarme den
til en god arbejdstemperatur på 30 °C- 31 °C ved hjælp af omrøring
og varmt eller koldt vandbad. På den måde får du den perfekte
blanke chokolade.
- Den flydende chokolade pensles i et jævnt lag i formene, som
sættes til afkøling (evt. i køleskabet) med bunden opad på
bagepapir. Pensling og afkøling gentages til du kan se, ved at
holde formen op i lyset, at der ingen huller er.
- Rør fondantpulver og vand sammen så blandingen er helt
jævn.
- Tilsæt 1 ml pebermynteolie til fondantmassen og rør det sammen,
fyldet skal være let flydende
- Hæld det i en ophælderpose og sprøjt det i
chokoladeskallerne
- Formene lukkes med chokolade (31 °C - 33 °C) med en ske.
- Bank formen let mod underlaget, så overfladen bliver jævn.
- Formen sættes i køleskab eller fryser til chokoladen er
størknet (10-15 min).
- Frøerne hopper selv ud ad formen, når du banker formen let ned
i bordet med bunden opad.
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK

Pris inkl. moms i DKK