Der er ingen varer i kurven
Chokoladefrøer
Opskrift på fyldte chokolader med trøffel.
Tilberedningstid 1 time
Holdbarhed 1 uge, mørkt og køligt
Mængde 27 stk
Råvarer
Fyld:
100 g mørk chokolade
½ dl piskefløde
Eventuelt:
20 g hakkede nødder
1 tsk. pulverkaffe
Skal:
400 g mørk chokolade
Redskaber
1 gryde (ikke aluminium)
1 skål, skal slutte tæt til gryden
1 decilitermål
3 frøforme
1 pensel
1 grydeske
1 ophælderpose
1 termometer (80 °C)
1 vægt
bagepapir
Fremstillingsvejledning
- Skyl frøformene i lunkent vand og tør dem grundigt med vat
- Opvarm piskefløden til kogepunktet i en lille gryde.
- Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen under omrøring. Rør til massen er ensartet.
- Tilsæt evt. hakkede nødder og/eller kaffe.
- Når fyldet er afkølet, hældes det i ophælderposen og afkøles yderligere i køleskab, mens du fremstiller chokoladeskallerne.
- Smelt chokoladen over vandbad ved at placere skålen med chokolade i gryden med vand, som opvarmes langsomt og under omrøring til 55°C. Vandet i gryden må ikke røre bunden af skålen.
- Afkøl chokoladen til 29°C- 30°C for derefter at opvarme den til en god arbejdstemperatur på 30°C- 31°C ved hjælp af omrøring og varmt eller koldt vandbad. På den måde får du den perfekte blanke chokolade.
- Den flydende chokolade pensles i et jævnt lag i formene, som sættes til afkøling (evt. i køleskabet) med bunden opad på bagepapir. Pensling og afkøling gentages til du kan se, ved at holde formen op i lyset, at der ingen huller er.
- Tryk fyldet, som har stuetemperatur, ud ad ophælderposen og ned i formene. Hæld ikke helt op til kanten.
- Formene lukkes med chokolade (31°C - 33°C) med en ske.
- Bank formen let mod underlaget, så overfladen bliver jævn.
- Formen sættes i køleskab eller fryser til chokoladen er størknet (10-15 min).
- Frøerne hopper selv ud ad formen, når du banker formen let ned i bordet med bunden opad
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk



