Der er ingen varer i kurven
Flødeboller
Lækre flødeboller med økologisk chokolade
Tilberedningstid 1 time
Holdbarhed 2-3 dage
Mængde 15 stk.
Råvarer
3 g gelatine (ca. 4 ml)
39 ml vand
63 g pasteuriserede æggehvider
143 g hvidt sukker
100 g mørk chokolade
10 ml mandelolie
15 flødebollebunde 45 mm
evt. vanillesukker, instant kaffe, kokosmel
Redskaber
2 gryder
2 skåle
vægt
termometer
måleske
håndmixer
2 ophælderposer
Fremstillingsvejledning
- 5 ml kogende vand hældes i en skål
- Gelatinen drysses i vandet under omrøring
- Sæt skålen ned i en gryden med varmt vand, varm ikke yderligere op, men læg låg på gryden
- Æggehviderne piskes ganske let
- Sukker og vand røres sammen i en gryde, omrøringen fortsættes under svag varme indtil al sukkeret er opløst
- Kog for fuldt blus uden omrøring til sukkermassen er 120 °C
- Hæld den varme sukkermasse i æggehviderne, mens der piskes med fuld hastighed (en røremaskine giver det bedste resultat)
- Pisk i 5 min. og hæld gelatineblandingen i skummassen, pisk 5 min. igen
- Tilsæt evt. 1 tsk. vanillesukker
- Massen kommes i ophælderpose og sprøjtes ud på bundene, sprøjt midt på bunden. Skal den være spids løftes sprøjteposen opad
- Smelt chokoladen over vandbad under omrøring til 55 °C (skålen skal slutte tæt til gryden så chokoladen ikke bliver dampet, vandet i gryden må ikke nå bunden af skålen)
- Afkøl chokoladen til 29 °C og varm den op igen til 31-32 °C.
- Tilsat mandelolien og rør godt
- Kom chokoladen i en ophælderpose og overtræk flødebollerne med chokoladen, pynt evt. med kokosmel
Tip: Flødebollerne kan også laves i vafler - evt. med is i bunden.
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk




