Der er ingen varer i kurven
Lakriduser
Kombination af lakrids og skumfidusTilberedningstid 1 time
Holdbarhed 14 dage i lufttæt emballage
Mængde 500 g
Råvarer
Lakrids:
15 g lakridsekstrakt
8 g salmiaksalt
2½ ml sort slikfarve
15 ml vand
20 g gelatine
25 ml kogende vand
25 g majsstivelse (MHM)
115 g druesukker
35 g sukker
38 ml koldt vand
Skumfidus:
75 ml vand
100 g sukker
120 g druesukker
25 g gelatine
1½ æggehvide eller
1 bæger pasteuriseret æggehvide
2 ml icemintaroma
Redskaber
2 små gryder (ikke aluminium)
2 skåle
1 lille glasskål
1 grydeske
1 vægt
1 håndmixer
1 termometer (140 °C)
1 dejskraber
1 pensel
1 måleske 2 ml
1 bolsjevæv eller bagepapir
udstiksforme eller saks
Fremstillingsvejledning
Fremstil først lakridsmassen, og få evt. en anden til at lave skumfidusmassen imens
- Bland lakridsekstrakt, sort farve, salmiaksalt og 15 ml vand.
- 25 ml vand koges og hældes i en skål, heri røres hurtigt 20 g gelatine
- Sæt skålen med gelatineopløsningen op i varmt vandbad og læg låg på gryden så opløsningen holder sig varm og flydende til den skal bruges
- Majsstivelse, 115 g druesukker og 35 g sukker røres godt sammen i en gryde og 38 ml koldt vand tilsættes
- Rør i gryden under opvarmningen og fortsæt omrøring mens det koger på næsten fuldt blus, vandet skal koges væk (notér den samlede vægt på gryden, gryden + 213 g)
- Mens det varmer op røres der i grydes og omrøringen fortsættes medns det koger på næsten fuldt blus. Rør godt hele tiden (ca. 5 min), så sukkermassen ikke brænder på. De 38 ml vand der er tilsat skal koges væk, så vej et par gange under kogningen.
- Lakridsblandingen tilsættes og når temperaturen er 100 °C tilsættes den flydende gelatineopløsning
- Hæld massen ud i en lille bradepande el.lign. (ca. 13x18 cm) så tykkelse på lakridsen bliver ensartet.
- Varm sukkermassen op, på fuldt blus til det bobler. Rør imens
- Kog videre uden at røre til sukkermassen er 132 oC, tag gryden af varmen og lad massen afkøle til 100 oC
- For en lille bradepande el.lign. med let smurt bagepapir og fordel lakridsen i den
Skumfidusmassen:
- Opvarm 50 ml vand til kogepunktet, hæld det op i en skål og drys 25 g gelatine i under omrøring.
- Sæt gelatineopløsningen i varmt vandbad med låg på så den holdes varm og flydende
- 25 ml vand, 100 g sukker og 120 g druesukker sammen i en gryde
- Varm sukkermassen op, på fuldt blus til det bobler, rør imens
- Kog videre uden at røre til sukkermassen er 132 °C, tag gryden af varmen og lad massen afkøle til 100 °C
- Mens sukkermassen køler ned piskes æggehviderne let, smag tilsættes
- Når sukkermassen er på 100 oC røres den varme gelatineopløsning i sukkermassen
- Bland sukkermassen i de piskede æggehvider med en grydeske
- Nu piskes massen luftig med elpisker i 4-5 min. til den bliver stiv
- Fordel skumfidusen ovenpå lakridsen i et jævnt lag helt ud til kanten
- Lad massen hvile ca. 2 timer, herefter pudres skumfidusen med druesukker og lakriduserne klippes i stykker eller udstikkes
Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk




