Peanutbolsjer ØKO

Økologiske bolsjer med peanuts og appelsinsmag

Tilberedningstid 30-45 min.

Holdbarhed 1-3 mdr.i lufttæt emballage
Mængde 550 g

Råvarer
1 dl vand
450 g økologisk rørsukker
125 g druesukker ØKO
100 g hakkede el. blendede peanuts ØKO
1 ml appelsinolie ØKO
Bolsjerne kan også laves med konventionelle råvarer
Lidt madolie (neutral smag)
Evt. talkum eller magnesiumstearat
til, at vende bolsjerne i.

Redskaber
1 lille gryde med låg (ikke aluminium)
1 vægt
1 deciliter mål
1 termometer (200°C)
1 håndklæde
1 bageplade (evt. 2 ved flere portioner)
1 bolsjevæv
1 pensel
2 plastskrabere
1 stempelsprøjte
1 saks pr. bolsjeklipper

Emballage
Plastposer eller anden lufttæt emballage

Fremstillingsvejledning

  1. Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Smør bolsjevævet med ganske lidt olie på begge sider og læg det på bagepladen. Smør plastskrabere og sakse med en smule olie.
  2. Kom vand, sukker og druesukker i gryden og sæt den på fuld varme med låg.
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og termometeret sættes i gryden.
  4. Kog op til nøjagtigt 162°C og hæld massen ud på bolsjevævet.
  5. Vent et ½-1 min. til massen er lidt fastere og ælt de hakkede peanuts ind i bolsjemassen, efter ca. 1 min. tilsættes appelsinolien. Ælt til massen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne.
  6. Saml massen i en klump og træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer eller formes til slikkepinde. Lad ikke bolsjerne røre hinanden.
  7. Bolsjerne pakkes lufttæt når de er let afkølet. Klistrer mindst hvis de lægges i køleskab straks de er pakket.

Urtegaarden ApS
Telefon 86 48 00 11
Opskriften er udskrevet fra www.urtegaarden.dk

Relaterede varer

  • Appelsinolie ØKO 10 ml

    Appelsinolie ØKO

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 39,00
    DKK 89,00
    DKK 209,00
  • Magnesiumstearat 50 g

    Magnesiumstearat

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 43,00
    DKK 129,00
    DKK 480,00
  • Druesukker ØKO 250 g

    Druesukker ØKO

    Pris inkl. moms i DKK
    DKK 43,00
    DKK 68,00
    DKK 274,00

Kommentér eller stil et spørgsmål