Vare

Sandeltræolie Mysore

Sandeltræolie er meget tyktflydende, det er ofte nemmest at bruge en lille spatel at tage den op fra flasken med.

Sandeltræolie Mysore er en 100% ren og naturlig æterisk olie uden tilsætningsstoffer, der anvendes i kosmetik, parfume og aromaterapi. Sandeltræolie Mysore er fremstillet ved vanddampdestillering af ved og rod fra sandeltræ (Santalum album).

Æterisk sandeltræolie Mysore er kun til udvortes brug og må, som andre æteriske olier, ikke anvendes ufortyndet på huden.

Vær opmærksom på, at sandeltræolie Mysore er meget tyktflydende, så det er nemmest at bruge en spatel e.l., at tage den op fra flasken med.

Kosmetik
Æterisk olie fra sandeltræ Mysore virker regenererende, afhjælper og blødgør tør hud, virker helende samt lindrende på skadet og stresset hud. Desuden har sandeltræolie Mysore sammentrækkende og antiseptiske egenskaber, der gør den velegnet til fedtet hud, uren hud og anden problemhud.
Velegnet til alle hudtyper.
Dosering: Maks. 1% (svarer til ca. 20 dråber pr. 100 ml kosmetikprodukt).
Ingredients: Santalum Album Oil.

Parfume
Sandeltræolie Mysore har en fin, varm træduft.
Bundnote.
Indeholder naturligt følgende af de 26 deklarationspligtige stoffer: Ingen.

Aromaterapi
Sandeltræolie Mysore virker muskelafslappende og løsner spændinger og er derfor velegnet til massage af spændte og ømme muskler. Desuden er sandeltræolie Mysore velegnet til dampinhalation ifm. rastløshed og uro.
Dosering: Massage af lokal muskelgruppe: 1-5% ; Dampinhalation: 1-2 dråber til 250 ml kogende vand.