10 års fødselsdag - Få 7 idéer og aktiviteter til børnefødselsdag

Nærmer børnefødselsdagen sig og er du på bar bund ift. hvad der skal ske på dagen? Måske spørger du dig selv: Hvad man kan lave til en fødselsdag for børn, hvilke fødselsdagslege er sjove for børn på 10 år, eller hvordan laver man egentlig en skattejagt? Her får du 7 kreative idéer til en 10 års fødselsdagsfest – hvad enten det er pigefødselsdag og drengefødselsdag.

 

  1. Hjemmelavede bolsjer

  2. Vingummi-værksted

  3. Lav skumfiduser fra bunden

  4. Beauty salon

  5. LAN-fest

  6. Tema med skattejagt

  7. Pyjamasparty med sjove aktiviteter

 

Boernefoedselsdag

 

En 10 års fødselsdag skal naturligvis ikke gå ubemærket hen, og der skal være plads til flag, kage, balloner og masser af konfetti. Sådan skal en fødselsdag for friske skolebørn jo være.

Fødselsdagsfesten skal først og fremmest være sjov for børnene, der som 10-årige ofte har deres egen mening om tingene. Og det kan selvsagt være meget forskelligt, hvad 10-årige piger og drenge synes er sejt, og hvad de synes er max pinligt.

Som forælder er det derfor en god idé at gøre sig nogle tanker på forhånd, så du har nogle gode idéer at dele med den unge fødselar, når I skal planlægge dagens aktiviteter sammen. Her er der en række velafprøvede idéer, som I kan tage udgangspunkt i.

 

1. Hjemmelavede bolsjer

En festlig og anderledes idé til børnefødselsdagen er små gør-det-selv projekter. Det er en super hyggelig og forfriskende aktivitet, og børnene vil elske at være sammen om at få fingrene ned i et sjovt projekt.

For eksempel er det ikke svært at lave sine egne bolsjer, og samtidig er det rigtig sjovt at gøre i fællesskab med andre. I bestemmer naturligvis selv bolsjernes smag, farve og form.

Giv fødselsdagsbarnet lov til selv at bestemme, hvordan resultatet skal se ud, og vælg mellem spejderhagl, jordbærbolsjerindianerhyl, tuttifruttibolsjer, appelsinbolsjer eller en helt sjette type bolsje.

Mums, hvor bliver det lækkert!

 

2. Vingummi-værksted

Vingummi kan I også sagtens lave selv i forbindelse med fødselsdagsfesten. Vær kreative og fremstil vingummi i flotte farver med helt naturlige farvestoffer. Det er et hit hos både børn og barnlige sjæle.

Hjemmelavet vingummi er en sikker vinder til fødselsdagsfesten, og hvis du ønsker, kan du også lave vingummi helt uden sukker.

Der er tilmed et hav af sjove smage at vælge imellem, såsom blåbær, banan, jordbær, citron og mange flere. Så det er bare med at komme i gang.

 

3. Lav skumfiduser fra bunden

Lav-selv-skumfiduser er den perfekte hyggeaktivitet, som også passer lige ind i en 10 års børnefødselsdag.

De hjemmelavede skumfiduser kan nydes til en god filmaften bagefter, eller gæsterne kan tage deres egen produktion af skumfiduser med hjem som et super minde om dagen.

Husk, skumfiduser smager fantastisk, når de lige er dyppet i chokolade. Uhm!

 

4. Pigefødselsdag med beauty salon

Idéen går ud på at samle børnene til en beauty-session undervejs i fødselsdagen, hvor pigerne selv får lov til at lave nogle lækre produkter, som de stolt kan fremvise bagefter.

I kan for eksempel sagtens kaste jer ud i at lave Smelt & hæld op sæbe, hvor børn vil elske at være med. Bonus: Giv pigerne deres egen hjemmelavede håndsæbe med hjem, hvor de selv har valgt form, farve og duft. Se hvordan I laver Smelt & hæld op sæbe her.

- Er børnene fingernemme, kan I sammen fremstille en beskyttende og blødgørende læbepomade i "skub op" hylster. Se hvordan I gør her.

- Lipgloss kan I også lave selv. Følg opskriften og lav en skinnende lipgloss med børnene, som de vil sætte stor pris på at bruge i deres fødselsdags "beauty salon".

 

5. LAN-fest

Drengenes hedeste ønske er måske et LAN-party, hvor computerne kobles sammen, og der fyres op for gode computerspil på det lokale netværk i stuen.

Det kræver lidt teknisk snilde, og drengene skal selv medbringe computer. Så sørg for at alle har mulighed for det, og at ingen bliver holdt udenfor, når der skal "games".

Så er det ellers bare med at komme i gang med det helt store fødselsdags LAN-party. Og hvem ved, måske med et godt glas hjemmelavede bolsjer ved siden af tastaturet.

6. Tema med indbygget skattejagt

For nogle børn er temafesten det mest geniale, de har prøvet længe. De elsker muligheden for at leve sig ind i et univers, som de kender fra film, tv eller bøger, og det kan man selvfølgelig også gøre på en fødselsdagsfest.

Det er som bekendt kun fantasien, der sætter grænser, og det gælder ikke mindst, når man skal vælge et skudsikkert tema til festen.

 

Forslag til temafester

  • Det Vilde Vesten
    Med få og enkle remedier kan I hurtigt forvandle stuen til en guldtransport med vagter, sheriffer og landevejsrøvere. Byg samtidig en god gammeldags skattejagt ind i temaet, og de fleste børn vil være opslugt af legen i timevis.

  • Rejsen til Hawaii
    Nogle stolerækker i lange kolonner kan hurtigt gøre det ud for den jumbojet, der flyver selskabet til Hawaii. Hvem ved, måske sker der spændende ting undervejs til den fjerne tropeø, som nogle vakse piger og drenge skal redde trådene ud af.

 

Find et univers, som børnene elsker. Vær kreative og tænk gerne en skattejagt eller gådeleg ind i temaet. Sådan laver I en uforglemmelig 10-års fødselsdag.

 

7. Pyjamasparty

Er fødselaren mere til det stille og hyggelige skal et pyjamas-party helt sikkert overvejes.

Inviter venner og veninder over til filmaften, måske med nogle af de hjemmelavede skumfiduser eller bolsjer inden for rækkevidde.

Gør de medbragte soveposer klar på madrasser i stuen og ryk sammen i skumringen til yndlingsfilmen eller favorit-serien.

Det er hygge på en 10-års fødselsdag.