Skrub dig forårsklar

 

Så er det endelig forår, i hvert fald i kalenderen. Drømmer du allerede om, at stikke fødderne i et par luftige sandaler og finde de kortærmede kjoler frem? Du kommer måske til at vente lidt endnu, men det er ikke for tidligt at skrubbe huden fin og forårsklar.

Kroppen

Vinteren kan være hård ved huden, så det er nu du skal sætte ind, hvis den skal stråle om kap med forårssolen. En god skrubbetur kan gøre underværker. De døde hudceller fjernes, blodcirkulationen stimuleres og huden får en friskere glød og en mere ensartet struktur. Lav en saltskrub eller sukkerskrub og masser den nænsomt ind i huden - altid på fugtig hud.

Skal det være ekstra nemt har vi en færdiglavet saltskrub, der revitaliserer huden og efterlader den med fornyet glød. 

 

Ansigtet

Ansigtshuden har også godt af en god skrub, men her bør du gå mere nænsomt til værks og bruge en blidere skrub udviklet specifikt til den fine ansigtshud. Ansigtsskrub ØKO der er baseret på økologisk abrikoskernemel og økologisk aloe vera juice, anvendes på fugtig hud og masseres blidt ind i huden med cirklende bevægelser. Giv også gerne halsen en nænsom skrubbetur. Efterfølg med skintonic og creme. 

Du kan også lave din egen aloe vera peelinggel til ansigtet eller hvis det skal være virkelig nemt blot tilsætte økologisk abrikoskernemel til en lille smule af din dagcreme og vupti så har du en peelingcreme.

Fødderne

Velplejede fødder er et must, når sæsonen for åbne sandaler sætter ind. Start med et dejligt fodbad, og giv så fødderne en grundig men nænsom skrubbetur med en god peelingsalt blandet med lidt olie. Resultatet er fine bløde fødder, som vil elske dig for den ekstra omsorg. Vores gode nærende fodcreme vil give ekstra pleje til tørre fødder.