Kursus

Håndrørte sæber

Basiskursus for dig, der gerne vil i gang med at lave faste sæber med naturlige fedtstoffer og vegetabilske olier, men er usikker på hvordan.

Kurset er primært baseret på praktiske øvelser, hvor der arbejdes enkeltvis eller i grupper af maksimalt 2 personer afhængigt af antal tilmeldte (angiv ved tilmelding, hvis I er 2, der vil arbejde sammen) med fremstilling af 2 forskellige sæber ud fra givne opskrifter.

Teorien på kurset giver dig en kort introduktion til fremstilling af faste sæber af vegetabilske olier og fedtstoffer, herunder begreber som forsæbning, lud og sæbetal. Du får en grundig gennemgang af de 2 forskellige teknikker til fremstilling af håndrørt sæbe, der anvendes på kurset, så du er godt klædt på til den praktiske del. Kurset giver dig ligeledes en introduktion til hvordan du selv kan opbygge en opskrift ud fra de vegetabilske olier og fedtstoffer du foretrækker, så du kan arbejde videre med sæbefremstilling derhjemme.

Hver kursist fremstiller ca. 1 kg sæbe til en værdi af ca. 300 kr.

(Kurset gennemgår ikke kemien bag forsæbning ligesom der heller ikke gås i dybden med hvordan de enkelte råvarer er fremstillet. Kurset gennemgår ikke fremstilling af flydende sæber).

Dato: Der er pt. ingen ledige datoer på dette kursus
Sværhedsgrad: Middel
Velegnet for børn: Nej
Pris: 600 kr.

Hvis du tilmelder dig Creme & lotion samme dag er der en sandwich inkluderet i prisen.

Kurset afholdes her:
Urtegaarden
Aldershvilevej 1, Vivild
8961 Allingåbro

 

Vi har pt. ingen ledige datoer på dette kursus. Skriv venligst til urtegaarden@urtegaarden.dk, hvis du er interesseret i at komme på kurset, så kontakter vi dig når der kommer en ledig dato.