Opskrift

Appelsinkarameller

Velsmagende frugtkarameller uden fløde

Mængde: 330 g
Tilberedningstid: 1 time

Holdbarhed: 1 måned

Råvarer

Citronsyreblanding:
5 g citronsyre
10 ml varmt vand
Sukkermasse:
200 g glukosesirup
175 g sukker
10 g majsstivelse
15 g citruspektin
50 g koldt vand
Øvrigt:
0,5 ml appelsinolie
3 dråber orange slikfarve
neutral madolie

Redskaber

1 gryde
1 vægt
1 lille skål, ca. 0,5 dl
1 stor skål, ca. 1 l
1 pensel
1 saks
1 bordskåner (til at lægge på vægten)
1 dejskraber
1 kagerulle
1 teske
1 sigte
1 grydeske
Papir og blyant
Karamelpapir
Bagepapir

Fremstilling

  1. Rør citronsyreblandingen sammen i den lille skål. Stil den til side til senere brug
  2. Lav sukkermassen: Smelt glukosesirup over svag varme i gryden. Afvej  sukker i den store skål. Sigt majsstivelse og citruspektin i sukkeret og rør det sammen til en ensartet masse. Rør herefter det kolde vand i og tilsæt det til den smeltede glukosesirup
  3. Vej gryden, med indhold + grydeske, og noter vægten som "startvægt"
  4. Kog vandet væk ved at koge ved svag varme under konstant omrøring til "slutvægt" nås. Slutvægt=startvægt-50 g. Vej løbende undervejs
  5. Rør citronsyreblandingen i og tag gryden af varmen
  6. Tilsæt farve og smag og rør godt sammen
  7. Skrab karamelmassen ud på bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir over og rul ud i stykke på ca. 12x20 cm
  8. Tag det øverste stykke bagepapir af efter ca. 10 min. Klip karamellerne i passende stykker med en olieret saks og pak dem i karamelpapir