Opskrift

Badesmeltere

Mild blødgørende badesæbe til karbadet

Mængde:
Tilberedningstid:

Holdbarhed:

Råvarer

100 g kakaosmør
20 g bivoks
10 g vegetal
60 g sulfat
2-4 ml æterisk olie
evt. farvestof:
flydende slikfarver: 2-10 dråber
kosmetikpigmenter: ½ - 1 knivspids

Redskaber

1 lille rustfri stålgryde eller
1 ildfast målebæger, 250 ml
1 vægt
1 dejskraber
1 spiralpiskeris
1 ophælderpose
evt. sæbeform

Fremstilling

  1. Smelt kakaosmør, vegetal og bivoks sammen ved svag varme
  2. Tag det af varmen og lad det afkøle et  par minutter
  3. Tilsæt langsomt sulfaten og rør grundigt med et spiralpiskeris, undgå at piske. Brug en dejskraber til at skrabe det ned med, der sætter sig på grydens sider. Skulle massen skille, varmes den ganske let op og røres grundigere. Fortsæt omrøringen til konsistensen er som tyk mayonnaise
  4. Tilsæt evt. æterisk olie og farve, og bland til det er fordelt
  5. Nu kan badesmelterne kommes på teflonvæv eller bagepapir på 2 forskellige måder:
    a) Kom massen i en ophælderpose og sprøjt massen ud som småkage
    b) lav små "frikadeller" med en våd spiseske i en våd hånd.
    Massen kan også fyldes i sæbeforme. Tryk massen godt ned i formen, sørg for at der ikke er nogen lufthuller
  6. Kom formene i fryseren eller køleskab mindst et par timer til de er faste og gennemkolde før de forsigtigt tages ud af formene.