Duftlys
Lav selv et hjemmelavet duftlys af 100% naturlig lysvoks uden tilsætningsstoffer. Vælg og køb din helt egen duft blandt Urtegaardens æteriske olier og duftolier.
Mængde: 1 lys - 100 g
Tilberedningstid: 2 timer (inkl. tørretid)
Holdbarhed: brændetid ca. 22 timer
Råvarer
100 g/200 ml lysvoks
1 væge på fod*
1-5 ml æterisk olie
Redskaber
1 ildfast målebæger (min. 250 ml)
1 ske
1 lysbeholder (glas)
lim
1 pind/træspatel
1 saks
Evt. vægt
Emballage
Glas eller anden beholder
med diameter 6-8 cm
Fremstilling
- Vej lysvoksen op i et ildfast målebæger
- Smelt lysvoksen ved lav varme, rør indimellem. Voksen kan også smeltes i mikrobølgeovn, ved lav intensitet.
- Lim vægen fast i bunden af lysbeholderen
- Rul toppen af vægen om en pind/træspatel, der hviler på lysbeholderens kanter, så vægen holdes på plads
- Når lysvoksen er smeltet og klar tages den af varmen
- Efter et par minutter tilsættes den ønskede duft, bland duften godt med voksen
- Hæld forsigtigt voksen i lysbeholderen
- Lyset størkner på et par timer
- Klip vægen til så den er ca. 5 mm, hvorefter lyset er klar til brug
*Vægetypen er afhængig af beholderens diameter.