Opskrift

Honningbolsjer

Lav de dejligste honningbolsjer

Mængde:
Tilberedningstid:

Holdbarhed:

Råvarer

1 dl vand
200 g honning
350 g sukker
125 g druesukker (gerne økologisk)
Lidt madolie (neutral smag)

Redskaber

1 lille gryde med låg (ikke aluminium)
1 vægt
1 deciliter mål
1 termometer (200 °C)
1 håndklæde
1 bageplade (evt. 2 ved flere portioner)
1 bolsjevæv
1 pensel
2 plastskrabere
1 saks pr. bolsjeklipper

Emballage

Plastposer eller anden lufttæt emballage

Fremstilling

  1. Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Smør bolsjevævet med ganske lidt olie på begge sider og læg det på bagepladen. Smør plastskrabere og sakse med en smule olie
  2. Kom vand, honning, sukker og druesukker i gryden og sæt den på fuld varme med låg
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og termometeret sættes i gryden
  4. Kog op til nøjagtigt 164 °C og hæld massen ud på bolsjevævet
  5. Ælt med plastskraberne fra side til side. Ælt videre til massen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne. Bolsjemassen kan også æltes med bolsjevævet
  6. Saml massen i en klump og træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer eller formes til slikkepinde. Lad ikke bolsjerne røre hinanden
  7. Bolsjerne pakkes lufttæt når de er let afkølet. Klistrer mindst hvis de lægges i køleskab straks de er pakket