Læbestift
Grundbase med flere farvevarianter
Mængde: 7 x 3 ml grundbase
Tilberedningstid: 30 min.
Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring
Råvarer
Grundbase til 7 stk.:
12 ml. ricinusolie
1 g bivoks (2x2 cm vokstavle)
2 g carnaubavoks
5 g sheasmør
(Grundbase kan gemmes til senere brug)
Til 3 læbestifter:
10 ml af ovennævnte blanding tilsat
4 ml farveblanding (se forslag nederst)
Smag:
Evt. 2 dråber æterisk olie med frugtsmag
Redskaber
1 målebæger 100 ml
1 målebæger 25 ml
1 dobbeltspatel eller træspatel
2 ml måleske
10 ml stempelsprøjte
Emballage
3 eller 7 læbestifthylstre
Fremstilling
- Ricinusolie, bivoks og carnaubavoks smeltes sammen i et 100 ml målebæger
- Tages af varmen og tilsættes 5 g sheasmør
- Bland farven i den smeltede grundmasse med spatelen
- Tag en knivspids fra og lad den stivne, så du kan prøve farven på huden.
- Du kan evt. smelte massen igen og tilsætte mere farve
- Lad massen afkøle under omrøring
- Tilsæt evt. 2 dråber æterisk olie
- Hæld nu den let afkølede, men stadig flydende masse op i hylstrene
- Efterfyld hylstrene, når massen er stivnet og der er dannet en fordybning i toppen
- Når læbestifterne er afkølede og helt fyldte stilles de i køleskab en times tid, så de bliver helt kolde inden du skruer på dem. Rul hylstret lidt mellem varme fingre, herved slipper massen indersiden af hylstret. Skru forsigtigt læbestiften lidt op og ned
- Du kan nu med en skarp kniv forme toppen af læbestifterne
Farveforslag med kosmetikpigmenter
Lyserød:2 ml perlerosa+2 ml perlehvid/ Fersken:0,5 ml perlerosa+2 ml perlehvid + 1,5 ml guld/Lyserød pastel:2 ml perlerosa+2 ml perlehvid+1 ml bronze/Lyslilla:2 ml perlerosa+2 ml perlehvid+knivspids himmelblå/Mørk gylden:2 ml bordeauxrød+2 ml guld/Rød:4 ml rød/Gyldenbrun:2 ml bordeauxrød+ 2 ml bronze