Hos Urtegaarden har vi altid været optaget af at tage ansvar – ikke kun for vores produkter og kunder, men også for vores planet. Det ligger dybt i vores DNA, og i november 2024 blev det cementeret med den globalt anerkendte B Corp-certificering, som for os er mere end blot et "stempel". Det er en påmindelse om, at det kan lade sig gøre at drive forretning med både hjerte og omtanke.
Men hvad betyder det egentlig i praksis, når vi taler om grøn ansvarlighed?
Grøn ansvarlighed betyder for os, at træffe bedre valg hver dag. Det gælder både i det store og det små – fra hvilke leverandører vi vælger, til hvordan vi sorterer affald og planlægger transport. Vi arbejder blandt andet på:
![]() |
At sortere affald i 13 fraktioner for at maksimere genbrug og minimere restaffald. |
![]() |
At prioritere råvarer og materialer med miljømærker som anerkendte økologiske certificeringer, RSPO, FSC og Svanemærket. |
![]() |
At støtte med donationer til bl.a. Verdens Skove og afsætter midler til medarbejdervalgte miljøprojekter. Læs mere i vores blog: Velgørenhed med hjertet |
![]() |
At reducere energiforbruget fx gennem bedre processer, ventilationsstyring og zoneopvarmning. |
Vores kortsigtede mål går til 2028, de langsigtede til 2035. Men vi venter ikke. Hvis vi kan nå dem før – så gør vi det.
Vi fastlagde vores baseline i 2023 og vi bruger Klimakompasset til at tracke vores udvikling, og vi opdaterer løbende vores indsatser. For grøn ansvarlighed er ikke en afsluttet opgave – det er en proces. Urtegaardens politik for grøn ansvarlighed er ikke skrevet i sten – den udvikler sig med os.
Er du blevet nysgerrig på at dykke ned i detaljerne og se, hvordan vi helt konkret arbejder med grøn ansvarlighed? Så kan du læse den fulde politik her.
Fordi de valg, virksomheder tager i dag, former din fremtid og kommende generationers fremtid. Og fordi du som forbruger, kunde eller samarbejdspartner har ret til at vide, hvordan vi handler - og mulighed for at holde os op på det.