Forebyg fine linjer med granatæbleolie
Hvad er granatæbleolie?
Granatæbletræet, på latin Punica granatum, stammer oprindeligt fra Persien, men har været dyrket i Asien og Middelhavsområdet i flere årtusinder. Træet bliver op til 8 m højt og sætter frugter (granatæbler) med en tyk læderagtig rød - brun skal. Granatæblerne indeholder 600- 800 saftige rubinrøde frø, hvoraf der kan udvindes olie.
Urtegaardens Granatæbleolie koldpresses af økologiske vaskede frø. Resultatet er et vegetabilsk virkestof af høj kvalitet. Granatæbleolien er svag gylden gul, og har en karakteristisk, kraftig duft, der forsvinder hurtigt når den anvendes på huden.
Hvad består granatæbleolie af
Granatæbleolie er en meget speciel planteolie, da den har en usædvanlig fedtsyresammensætning, der adskiller den fra andre vegetabilske olier. Derudover indeholder granatæbleolie helt naturligt et højt niveau af antioxidanter og phytosteroler.
Den mest karakteristiske fedtsyre i grantæbleolie er punicinsyre, en sjælden flerumættet fedtsyre, som udgør omkring 62 % af olien. Punicinsyre hører til omega-5 fedtsyrerne og minder kemisk om konjugeret linolsyre (CLA), som granatæbleolie også indeholder i mindre mængder (ca. 4 %). Forskellen mellem de to fedtsyrer ligger i antallet af såkaldte konjugerede dobbeltbindinger – punicinsyre har tre, mens CLA har to. Ud over punicinsyre indeholder granatæbleolie også andre fedtsyrer, som er kendt fra mange hudplejeolier. Det gælder blandt andet linolsyre (omega-6), som er en essentiel fedtsyre for huden, samt oliesyre (omega-9), der bidrager til at gøre huden blød og smidig.
Det er kombinationen af fedtyrer og de øvrige indholdsstoffer, der gør olien så interessant i hudpleje, og et af de mest stillede spørgsmål er derfor også: "Hvordan virker granatæbleolie på huden?". Det får du svar på i det følgende afsnit.
FAKTA: Den typisk fedtsyresammensætning i granatæbleolie
| Flerumættede | Flerumættede | Enkeltumættede | Mættede | |||
| Omega 3 | Omega 6 | Omega 9 | ||||
| 0,5% | 19% | 11,5% | 7% |
Hvad er granatæbleolie godt for
Overordnet beskytter granatæbleolie mod skader fra frie radikaler, der ælder huden. Granatæbleolie forebygger nedbrydning af hudens kollagen og elastin og tilfører essentielle fedtsyrer, der er nødvendige for at huden kan fungere optimalt. Granatæbleolie virker også antiinflammatorisk og olien anvendes ofte i hudpleje, hvor man ønsker at støtte hudens elasticitet, styrke hudbarrieren og give huden en mere glat og smidig overflade. Altså hvor man vil understøtte hudens elasticitet og forebygge, og reducere, synligheden af fine linjer.
Granatæbleolie bruges også i kropspleje, hvor den bidrager til blødere hud og en mere smidig hudstruktur, og den indgår ofte i massageolier og kropsolier til tør eller krævende hud. Den er også oplagt i hudplejeprodukter, der skal hjælpe med at forbedre hudens udseende ved ujævn hudstruktur.
Hvilken hudtype er granatæbleolie velegnet til
Granatæbleolie er velegnet til alle hudtyper, men den er især velegnet til moden hud, tør hud, sensitiv hud og problemhud, som fx eksem, uren hud og skadet hud fordi den hjælper med at bevare fugt i huden og understøtte hudens naturlige regenereringsprocesser.
Det er en såkaldt meget tør olie, da den indeholder mange flerumættede fedtsyre og har et meget lavt indhold af mættede fedtsyrer. Granatæbleolie absorberes meget hurtigt i huden uden at efterlade den fedtet - og så er den meget nem at smøre ud på huden.
Hjemmelavet hudpleje med granatæbleolie - få nemme opskrifter her
Granatæbleolie kan anvendes som den er, rent på huden, men den kan også med fordel anvendes anvendes i creme, lotion og olie. Vi har en lang række opskrifter hvor granatæbleolie indgår, men uanset opskrift får du et effektivt, genopbyggende, opstrammende og meget plejende hudplejeprodukt.
Prøv fx en af følgende opskrifter:
➜ Granatæblecreme, til normal – tør hud
➜ Granatæble kropsolie, til alle hudtyper
➜ Øjencreme, til alle hudtyper



