Guf med jordbærsmag
Lav en lækker jordbærguf til isen, der ikke er så sød som guf normalt er
Mængde: 250 g
Tilberedningstid: 20 min.
Holdbarhed: 4 - 5 timer
Råvarer
250 g glukosesirup
3 æggehvider eller
2 bægre pasteuriserede æggehvider
3 ml jordbæraroma
6 dråber rød slikfarve
Redskaber
1 smal skål
1 ske
1 håndmixer
1 måleske
1 dejskrabe
Fremstilling
- Bland glukosesirup* med de øvrige ingredienser og pisk med elpisker på lav hastighed til det er blandet
- Pisk herefter på højeste hastighed i 10-15 minutter
- Server straks.
* Glukosesirup håndteres nemmest ved at dyppe ske eller hånd i koldt vand først