Opskrift

Kokosbodylotion

Plejende og beskyttende bodylotion med økologisk jomfru kokosolie og vejbredekstrakt

Mængde: 700 g
Tilberedningstid: ca. 45 min.

Holdbarhed: 2 år ved alm. opbevaring

Råvarer

Vandfase
575 ml demineraliseret vand
5 ml paraben*

Fedtfase
32 g vegetal
5 g lanettevoks
100 g jomfru kokosolie ØKO
10 ml E-vitamin

Slutfase
10 ml vejbredekstrakt
Evt. 3 ml æterisk olie eller duftolie efter eget valg

Redskaber

2 gryder (ikke aluminium)
1 termometer
1 spiralpiskeris
1 dejskraber
1 ophælderpose

Emballage

7 x 100 ml flasker eller
3 x 250 ml flasker
Etiketter

Fremstilling

  1. Skold/afsprit gryderne og alle redskaberne 
  2. Afvej vandfasen i en gryde 
  3. Afvej fedtfasen i en anden gryde 
  4. Opvarm de 2 faser til 75 °C under omrøring og tag gryderne af varmen. Mål temperaturen i midten af væsken og vær opmærksom på, at fedtfasen bliver meget hurtig varm 
  5. Hæld herefter fedtfasen i vandfasen i en tynd stråle under middelhurtig omrøring. Undgå at piske luft i lotionen 
  6. Rør til temperaturen er 60 °C  
  7. Afkøl nu til 40 °C uden omrøring og rør herefter let, inden der afkøles yderligere til stuetemperatur 
  8. Tilsæt slutfasen og omrør til alt er blandet godt sammen 
  9. Hæld på emballage vha. en ophælderpose

*konserveringsmidlet paraben kan her erstattes af den dobbelte mængde benzylalkohol