Opskrift

Lakridsbolsjer ØKO

Lav selv de lækreste økologiske lakridsbolsjer

Mængde: 575 g
Tilberedningstid: 30-45 min

Holdbarhed: ca. 1 måned i lufttæt emballage

Råvarer

1 dl vand
450 g sukker
125 g druesukker ØKO
30 g lakridsekstrakt ØKO (4 spsk)
1 ml stjerneanisolie
Lidt madolie (neutral smag)
ca. 8 g lakridsekstrakt ØKO
til, at vende bolsjerne i.

Redskaber

1 vægt
1 deciliter mål
1 termometer (200 °C)
1 håndklæde
1 bageplade (evt. 2 ved flere portioner)
1 bolsjevæv
1 pensel
2 plastskrabere
1 stempelsprøjte
1 saks pr. bolsjeklipper

Emballage

Plastposer eller anden lufttæt emballage

Fremstilling

  1. Fold håndklædet og læg det på bordpladen. Læg bagepladen på håndklædet. Smør bolsjevævet med ganske lidt olie på begge sider og læg det på bagepladen. Smør plastskrabere og sakse med en smule olie.
  2. Kom vand, sukker og druesukker i gryden og sæt den på fuld varme med låg.
  3. Når alt sukkeret er smeltet, tages låget af og termometeret sættes i gryden.
  4. Kog op til nøjagtigt 162 °C og hæld massen ud på teflonvævet.
  5. Vent et ½ min. Drys lakridsekstrakt over massen. Fold massen indover pulveret så lakridsekstrakten smeltes og fordeles.
  6. Når massen er lidt fastere, tilsættes stjerneanisolien. Ælt videre til massen er så afkølet, at den kan æltes med hænderne.
  7. Saml massen i en klump og træk korte strimler ud, efterhånden som de klippes til bolsjer eller formes til slikkepinde. Lad ikke bolsjerne røre hinanden.
  8. Bolsjerne pakkes i plastpose når de er let afkølede. Tilsæt evt. 1 spsk  lakridsekstrakt og ryst posen. Bolsjerne klistrer mindst hvis de kommer i køleskab umiddelbart efter emballering.