Opskrift

Lakridscookies

Lakridssmåkager med mandler og hasselnødder

Mængde: 25 stk., 400 g
Tilberedningstid: 45 min

Holdbarhed: 1 mdr, lufttæt

Råvarer

130 g hvedemel
90 g palmeolie
50 g glukosesirup
1 æg
30 g mandler, hakket
30 g hasselnødder, hakket
1 knivspids salmiaksalt
15 g lakridsekstrakt

Redskaber

1 skål
1 vægt
1 kniv
1 skærebræt
Bagepapir

 

Emballage

Kagedåse

Fremstilling

  1. Hak mandler og hasselnødder 
  2. Sæt glukosesiruppen i meget varmt vandbad.
  3. Bland hvedemel, salmiaksalt og lakrids, og ælt det sammen med palmeolie, æg og tilsidst den flydende glukosesirup og de hakkede nødder og mandler.
  4. Tril dejen i kugler og tryk dem flade med en gaffel, 6 cm i diameter, og sæt dem på bageplade beklædt med bagepapir. Pladen sættes i køleskabet 1 time.
  5. Bag kagerne ved 200 °C (180 °C varmluft) i 15 min.
  6. Kagerne afkøles på en bagerist og pakkes i kagedåse.