Ren besked

Fakta om æteriske olier

Urtegaardens æteriske olier er:

100% NATURLIGE og RENE olier UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER

Olierne er altså ikke, som vi desværre har opdaget, at der fejlagtigt oplyses af nogen, på bl.a. sociale medier, blandede med alkohol eller andre opløsningsmidler. De er ikke tilsat nogle former for tilsætningsstoffer og de indeholder ingen syntetiske indholdsstoffer. De er den RENE VARE direkte fra naturen.

 

Find hele vores udvalg af æteriske olier, hvoraf en del er certificerede økologiske, her.

Æteriske olier som virkestof

Terpener, alkoholer, fenoler og aldehyder er bare nogle af de stofgrupper der findes naturligt i æteriske olier og som er med til at give den effekt som er blevet udnyttet i hudpleje, parfume og alternativ behandling, som f.eks. aromaterapi, gennem århundreder.

Læs mere om indholdsstofferne i æteriske olier og hvordan olierne udvindes af planter

Læs mere om vores udvalg af aromaterapiblandinger

Læs mere om oliernes anvendelse i hudpleje

 
 
Æteriske olier som smag

Kender du  "Kongen af Danmark", "althea", "spederhagl" og "rustne søm"? Det er bolsjer, hvor æteriske olier er brugt som smagsgivere. Æteriske olier bliver i høj grad anvendt i fødevareindustrien som smagsgivere - og du kan også selv bruge dem som sådan når du laver hjemmelavede søde sager.

 

Brug f.eks. citronolie i  hjemmelavet vingummi eller bolsjer eller som et pift til lakridsmandler.  Stjerneanis eller anisolie giver smag i dameskrå og du kan bruge pebermynteolie til at lave det klassiske fyld til chokoladefrøer

Se alle vores slikopskrifter

Husk at når du bruger æteriske olier som smag skal de være i levnedsmiddelkvalitet. Om en olie er det eller ej, fremgår både af produktets etiket og produktinformationen på vores hjemmeside.

Hvorfor er der faremærker på vores naturlige olier?

Det korte svar er, at det er der fordi det er rene olier, der ikke er fortyndede.

Ufortyndede æteriske olier er nemlig så koncentrerede, at de lovgivningsmæssigt betragtes som kemikalier. De skal derfor overholde kemikalielovgivningen - naturen er ikke undtaget lovgivningen.

Læs mere om faremærkning