Lav din egen lakridsguf til isen

Hjemmelavet lakrids guf til is, smager helt fantastisk oven på en dejlig isvaffel. Lakrids har længe været et populært krydderi i det søde såvel som det salte køkken - og med god grund.
Her på Urtegaarden elsker vi også lakrids. og vores egen hjemmelavede lakridsguf vækker begejstring både på is og som tilbehør til desserter - og det gør den også hos det lokale ishus, hvor den hitter hos både børn og voksne.
Prøv selv den lette, luftige lakridsguf, som smager himmelsk på sæsonens is - og som tilbehør til mange kager og desserter.

Opskrift på lakridsguf

Foretrækker du en guf uden lakrids, anbefaler vi guf med jordbærsmag til din is og desserter - og den er også god som fyld i pandekager

Opskrift på guf med jordbærsmag

Hvordan laver man guf til is?

  1. Bland æggehvidepulver med lunkent vand og pisk til det skummer op, max 1 min.
  2. Bland sukker, druesukker og vand i en gryde og opvarm ved middel varme
  3. Kog sukkerblandingen op under omrøring indtil det koger, fortsæt opvarmningen til 117 °C og tag gryden af varmen og vent til sukkermassen er boblet af
  4. Hæld den varme sukkerlage ned i æggehvideblandingen i en tynd stråle mens der piskes ved middelhastighed
  5. Pisk skummassen i ca. 4 min. ved max. hastighed
  6. Tilsæt 3-4 g lakridsekstrakt
  7. Spises samme dag på is eller anden dessert

Her kan du se den fulde opskrift på lakridsguf og se hvilke redskaber og råvarer du skal bruge.