Find butikken her: Gl. Kongevej 113. 1850 Frederiksberg (også indgang fra Alhambravej)
Du kan komme i kontakt med vores kundeservice via telefon og e-mail i åbningstiden. Find relevante oplysninger herunder.
OBS: Vi har ikke længere en fysisk butik, men webbutikken er åben.
Mandag-onsdag: 9.00-16.00
Torsdag: 9.00-11.30 + 12.00-16.00
Fredag: 9.00-14.30
86480011
Vibeke er Cand. agro og er desuden uddannet laborant. Hun tager sig af dokumentation og så er hun ofte at finde i forsøgsrummet, hvor hun bl.a. udvikler produkter til vores private label kunder. Det er ingen overraskelse, hvis der på kalenderen står at hun lige er væk et par timer fordi hendes hest skal have smed/ dyrlæge/ sadelmager/ massage/ "indsæt selv".
Vibeke har været hos Urtegaarden siden 2007 og fra 1. april 2016 som ejer.
Lene er vores produktionsplanlægger, så hun sørger for at sætte "alle i sving". Hun står også for indkøb af vores naturlige råvarer og holder styr på lageret. Du kan også være heldig at få hende i telefonen når du ringer til vores kundeservice. Hun løber en lynhurtig halvmarathon og svømmer gerne i Gudenåen for sjov.
Lene har været hos Urtegaarden siden 2010.
De fleste af vores forhandlere kender Ania, da hun er den, der koordinerer alt ifm butikker og så har hun også kontakten til vores private kunder når de ringer eller skriver, da hun er den primære person i vores kundeservice. Så alle kender Ania, hvilket jo gør hende til vores helt egen kendis! Når muligheden byder sig er hun i forsøgsrummet, hvor hun er med til at udvikle opskrifter på søde sager.
Ania har været hos Urtegaarden siden 2008.
Karen er kursusansvarlig og indgår i primært i vores kundeservice og ordrehåndtering, men kan varetage alle funktioner. Har du spørgsmål til sæbekogning, så er det Karen du skal have fat i.
Karen har været en del af Urtegaardens team siden 1996.
Charlotte dufter altid godt - eller mindre godt, afhængigt af hvilken olie hun er i gang med at hælde op (og afhængigt af hvem der "dufter"). Charlotte er nemlig den der kører fyldelinjen til duftolier og æteriske olier og da det er kraftige dufte kan selv en lille dråbe spild på kitlen hænge ved hele dagen. Charlotte er meget kreativ og er altid i gang med et hækle- eller strikke projekt og så kan hun lave tasker ud af alle former for materialer.
Charlotte har været hos Urtegaarden siden 2013.
Jeanne er vores pulverekspert og står for at hælde pulver til både slik og kosmetik op. Hun er iøvrigt den første til at smage på alt hvad der kommer ind ad døren - også selvom det er råvarer til kosmetik. Jeanne er vild med at samle på ting, er lynhurtig på stylter og laver de flotteste snemænd.
Jeanne har været hos Urtegaarden siden 1996.
Mette indgår i vores produktionsteam, hvor hun med sikker hånd styrer vores største fyldelinje når der skal hældes vegetabilske olier, shampoo, lotion o.l på flasker. Mette er også med til at producere cremer, shampoo o.l. Mette smider sig gerne i bølgen blå og svømmer flere kilometer - på alle tider af året.
Mette har været en del af teamet på Urtegaarden siden 2017.
Janni er en del af vores produktionsteam og hun producerer bl.a vores egne ansigts- og kropsplejeprodukter. Janni er også med til at sørge for at hylderne altid er fyldt op med vegetabilske olier. Janni elsker kolde gys og hopper gerne i havet hele året.
Janni har været ansat hos Urtegaarden siden 2021
Vibeke styrer trucken på vores lager med sikker hånd, og står de fleste dage for indsamling af varer på pluklageret. Vibeke drøner land og rige rundt på cykle med sin familie og så er hun vild med kager uden kalorier.
Lotte arbejder i produktionen, hvor hun bl.a. er med til at pakke bolsjesæt og andre sliksæt. Derudover er Lotte altmuligkvinde og sørger f.eks for at vi altid har rene kitler og hatte i produktionen.
Mikel er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og kan noget særligt med hudpleje. Mikel er vores salgskonsulent i det sjællandske. Du kan møde ham på demoer hos vores sjællandske forhandlere, hvor han giver råd og vejledning om vores produkter eller koger velsmagende bolsjer.
Mandag-onsdag: 9-16
Torsdag: 9-11.30 + 12-16
Fredag: 9-14.30
Lukket på helligdage